Annonce
21/06-17 08:00; Opdateret: 26/06-17 08:23

’Sælernes badeland’ rummer meget mere end sæler’Sælernes badeland’ rummer meget mere end sæler

OPLEVELSER. Vesthimmerland rummer mange spændende aktiviteter i og omkring Limfjorden – fra havnemiljøer til wellness.

storybild

Limfjorden bliver kaldt ’Sælernes badeland’, men hvad er det egentlig, man kan opleve, hvis man besøger Vesthimmerland og Limfjorden? En essentiel oplevelse er de maritime miljøer. Byerne Løgstør, Rønbjerg og Hvalpsund har alle havne, der absolut er et besøg værd. Smukke omgivelser, dejlig afslappet stemning og små hyggelige restauranter og kunstnermiljøer gør havnene til et oplagt sted at besøge for hele familien på skønne sommerdage.

Læs mere om Vesthimmerland og Limfjorden her

Om sommeren er havnene fyldt med glade gæster, der skaber en helt fantastisk stemning til for eksempel Muslingefestivalen, Maritimfestival eller på udvalgte dage, hvor der er sommermusik på havnen i Hvalpsund.

Når man har set havnene, kan man passende tage en færge fra Rønbjerg til Livø, der ligger midt i Limfjorden. På den lille ø er der en helt unik natur og øen rummer en helt særlig historie, som bestemt er værd at besøge. Øen er bilfri, hvilket skaber en rolig og idyllisk stemning.

Denne atmosfære stemmer perfekt overens med øens unikke sammensætning af natur. Selvom øen ikke er så stor, eksisterer der nemlig de fleste danske naturtyper. Man kan for eksempel opleve både hede, forskellige typer skove og strandenge.

I år har Livø desuden fået ny forpagter, så det nu er parret Jesper og Ulla Lynge Bergholdt, der arbejder sammen om at bringe storytelling til Livø. I den forbindelse står de blandt andet for gastronomiske oplevelser lavet ud fra øens økologiske landbrug.

Ud over et besøg på Livø bør man unde sig selv at smage Limfjordens berømte muslinger. Det skal man selvfølgelig gøre i ’Muslingebyen’ Løgstør. Her er der nemlig masser af restauranter, der serverer smagfulde muslinger, og kommer man på det rette tidspunkt (den 7.-9. juli), er der tilmed muslingefestival.

Selv om der er mange spændende aktiviteter i Limfjorden og Vesthimmerlands byer, kan det nogle gange være rart at trække stikket ud, når man er på ferie. Her er Dayz i Rønbjerg det perfekte valg. I feriecenteret er der nemlig både et 1.200 kvadratmeter stort wellnessområde, og for børn og barnlige sjæle er der både stort bade- og legeland. Og så kan man desuden bo i de tilstødende feriehuse.

Der mangler med andre ord ikke ting at tage sig til i Vesthimmerland.

Få mere information of planlæg din ferie her

Flere annoncer