Annonce
12/06-17 09:33; Opdateret: 20/06-17 17:26

5 ting, du IKKE må glemme til bilferien5 ting, du IKKE må glemme til bilferien

FAMILIETUR. At tage bilen kan være både en praktisk, let og hyggelig måde at tage på ferie på – hvis man altså er ordentligt forberedt.

storybild

Arkivfoto: Scanpix

Planlæg ruten på forhånd

Uanset hvor du skal hen, er det en god idé at tænke hele turen igennem på forhånd. Allerede fra Danmark til Nordtyskland kan man gøre sig selv en tjeneste og tage færgen. Det er superlet at planlægge efter afgangene, og man kan spise og shoppe til resten af turen ombord.

Se, hvor I kan tage færgen fra på scandlines.dk/sommer:

Tidspunktet, I kører på, kan desuden afgøre, om I kører ind i en motorvejskø, der ender med at gøre bilturen meget længere, end den burde være. Ruten er naturligvis også afgørende for, om I kommer frem så hurtigt og komfortabelt som muligt. For komforten er det også vigtigt at være fleksibel og klar til at stoppe undervejs.

Tjek bilen før afgang

Der er få ting, der er lige så irriterende, som pludselig at stå i et fremmed land og have et problem med bilen. Det kan nemlig blive en både langsommelig og dyr affære at få problemerne ordnet. Derfor kan det godt betale sig at få lavet et tjek af sin bil, inden man tager afsted, så man ved, at man er på den sikre side.

Hold rigeligt med pauser

Det kan godt være fristende at køre meget målrettet efter at nå sit mål, men i sidste ende er det ikke nødvendigvis det smarteste at køre uden stop, når man skal på ferie. Får man ikke de fornødne pauser, bliver folk i bilen nemlig udmattede, inklusiv chaufføren, hvilket godt kan ende med at blive farligt for sikkerheden. Planlæg for eksempel turen med en færgeoverfart og en overnatning undervejs ¬– så er der større sandsynlighed for, at det bliver en både sikker og hyggelig tur.

Pak bilen fornuftigt

Som familie skal man ofte have meget med på ferie, men inden man kører, bør man tænke over, hvordan man kan slippe for at fylde bilen med alt for mange ting. At have plads i kabinen gør nemlig en tur på ferie meget mere behagelig. Visse ting er det imidlertid afgørende at have med i bilen: Poser, køkkenrulle og vådservietter med i tilfælde af uheld og nogle snacks, så man kan få lidt indenbords undervejs, er for eksempel essentielt.

Forbered underholdning til børnene

En køretur på ferie er som oftest lang, og derfor bliver børn tit utålmodige – især hvis de ikke bliver underholdt undervejs. Både musik, lydbøger, tablets og legetøj kan være med til at få turen til at føles lidt kortere. Vælger man desuden at tage færgen en del af vejen, skærer man noget af bilturen fra.
Advertisement