Annonce
28/08-17 09:22; Opdateret: 05/09-17 10:43

Hvor mange har du læst? 10 bøger, du skal læse, før du dørHvor mange har du læst? 10 bøger, du skal læse, før du dør

Der er bare nogle bøger, som du ikke må gå glip af, fordi de rummer noget helt specielt. Vi har fundet en liste over 10 af de helt uforglemmelige af slagsen.

storybild

Foto: Scanpix

Der er så mange bøger, man gerne vil læse, men hvis tiden er knap, er det vigtigt at vælge de rigtige. Vi har gjort det nemt for dig med denne liste over 10 af de bedste romaner gennem tiden. Romaner, som man bare SKAL læse, inden man forlader denne jord.

Se, hvordan du nemt kan få alle bøgerne på listen her

Drageløberen, Khaled Hosseini (2003)

Få et helt unikt indblik i det ellers lukkede Afghanistan, når du møder to drenge fra forskellige klasser, der får et særligt venskab. Hovedpersonen Amir slipper som barn ud af Afghanistan, men som voksen vender tilbage til et land, som er styret af Taleban.

Da Vinci mysteriet, Dan Brown (2004)

Bogen, der rystede hele verden med sine kringlede koder. Den skabte også en enorm religionsdebat, hvor det var svært at finde rundt i fakta. Hvis du kun har set filmen med Tom Hanks, så læs også lige bogen, som du vil have svært ved at lægge fra dig igen

1Q84, Haruki Murakami (2009)

I en verden med flere dimensioner åbner et overnaturligt, japansk univers sig op for læseren. Lad dig bare flyde med i dette fortryllende univers, hvor den gennemgående fortælling er den rørende kærlighedshistorie mellem Tengo og Aomame.

Punkt 22, Joseph Heller (1961)

Joseph Hellers roman beskriver på satirisk vis det helt absurde ved at gå i krig. Persongalleriet spænder fra den menneskesky chef major Major Major, den psykopatisk entreprenante messeforstander Milo Minderbinder og John Yossarian, den pacifistiske kaptajn.

Lykke-Per, Henrik Pontoppidan (1898-1904)

Det er bestemt ikke kedelig pligtlæsning at komme igennem denne over 100 år gamle bog, som på gribende vis beskriver Per Sidenius’ kamp for at løsrive sig sin strenge opvækst på en østjysk præstegård. Bogen er også stadig ekstremt underholdende.

Den store Gatsby, Scott Fitzgerald (1925)

Den unge Nick Carraway er flyttet fra Midtvesten til Østkysten i USA. Her møder han Jay Gatsby, der hver aften holder overdådige selskaber fuld af jazz, swing og rygter. Nick bliver draget ind i en helt ny verden af drama. Bogen er en af de mest læste i USA, da den er pen-sum i nærmest alle skoler.

Stolthed og Fordom, Jane Austen (1813)

Snyd ikke dig selv for bogen fra 1813 om en typisk engelsk middelklassefamilie med fem giftefærdige døtre, hvor et enkelt fejltrin som kvinde kan ødelægge hele dit liv. Jane Austen var en skarp samfundskritiker, og så har hun endda formået at beskrive en mandetype i Mr. Darcy, som kvinder stadig sukker efter her over 200 år senere.

Farven lilla, Alice Walker (1982)

Celie Johnson kæmper en brav kamp i et liv med alle odds imod sig som sort kvinde i syd-stats-USA i starten af 1900-tallet. Hun føder som 17-årige sit andet barn, og hendes egen far er faren til barnet. Bogen vandt Pulitzer-prisen i 1983.

Fluernes Herre, William Golding (1954)

En flok engelske skoledrenge skaber – efter en flyveulykke – deres eget samfund på en øde tropeø. En uhyggeligt spændende bog, som man ikke slipper, før man er færdig. Og det er måske ikke godnatlæsning, da flere af drengene viser nogle barbariske træk.

Misery, Stephen King (1987)

Forfatteren Paul Sheldon kører galt i sin bil, men bliver reddet af en fan. Det viser sig dog, at hans ’number one fan’ ikke har tænkt sig at slippe ham fri lige foreløbig. Her er en bog, som ikke vil slippe dig, når du har sluppet den.

Du kan finde alle bøgerne på mofibo.dk, hvor du lige nu får 30 dages gratis adgang ved at klikke her