Annonce
03/06-17 09:59; Opdateret: 20/06-17 17:23

5 fede familieoplevelser til bilferien i Nordtyskland5 fede familieoplevelser til bilferien i Nordtyskland

FERIE. At tage bilen på ferie gennem Nordtyskland kan byde på mange oplevelser, der vil være sjove for hele familien.

storybild

Der er et utal af gode familieoplevelser i Nordtyskland, bl.a. Berliner Zoo. Arkivfoto Scanpix

Weissenhäuser Strand

Man kan næppe finde et badeferiecentrum af internationale standarder tættere på Danmark end Weissenhäuser Strand (området ligger blot en halv times kørsel fra Puttgarden). Er vejret til det, kan man besøge den tre kilometer lange sandstrand, der ligger ved feriebyen, hvor der både er liggestole, beachvolley og forskellige vandaktiviteter.

Samtidig har man også muligheden for at tage i badeland og legeland, hvor der er rutsjebaner og forlystelser til hele familien. Vil man dyrke sport, er der både udendørs og indendørs muligheder – blandt andet wakeboard.

Læs mere om, hvordan du kommer til Nordtyskland med færgen her.

Hansa Park

Blot 45 minutter fra Puttgarden ligger en forlystelsespark med mere end 125 forlystelser. Det vil sige, at der både er de helt vilde rutsjebaner til vovehalsene og mere rolige forlystelser til dem, der ikke ønsker det helt store adrenalinsus, hvilket sikkert passer de yngste i familien godt. Der er desuden masser af forskellige madtilbud i parken, og er man mest til en hyggelig gåtur, er der rig mulighed for det i de grønne omgivelser.

Heide Park

Denne forlystelsespark henvender sig primært til de lidt ældre børn. I parken er forlystelserne nemlig generelt lidt større og vildere, end tilfældet er i for eksempel Hansa Park. Ud over de store rutsjebaner (herunder den største trærutsjebane i Europa) kan man også se forskellige dyr i parken, og man kan naturligvis finde overnatning lige ved siden af området, der ligger 70 kilometer syd for Hamburg.

I Heide Park kan du f.eks. prøve Europas største rutsjebane. Arkivfoto Scanpix

Berlin Zoo

I et hjørne af den store park Grosser Tiergarten i Berlin finder man byens zoologiske have, der er én af Tysklands største. Og faktisk er det den zoologiske have i verden, der har flest forskellige arter. Gæster kan naturligvis se frem til at komme helt tæt på nogle eksotiske dyr, man kun kan se få steder i Europa.

Tropical Islands

Det kan være sjovt for familiemedlemmer i alle aldre at komme i et godt vandland, og verdens største indendørs vandland har mange aktiviteter at byde på. Det enorme indendørs område er 66.000 kvadratmeter stort, hvilket svarer til ni fodboldbaner, og man kan opleve en stor sandstrand, vandrutsjebaner og en indendørs tropisk regnskov, for blot at nævne nogle af seværdighederne.

Desuden er der et decideret børneområde for de yngste samt fitnesscenter og spa for de voksne. Tropical Islands ligger kun 60 kilometer fra Berlin, og man kan sagtens bestille overnatning i forbindelse med sit ophold i badelandet.
Advertisement