Annonce
28/01-18 13:20; Opdateret: 20/02-18 16:04

5 af kroppens smertesignaler, du skal være opmærksom på5 af kroppens smertesignaler, du skal være opmærksom på

Smerte er kroppens egen måde at fortælle dig, at noget er galt. Lær at aflæse kroppens advarselssignaler, så du kan reagere på dem i tide – så de ikke får lov at udvikle sig til de frygtede kroniske smerter, som kan gå hårdt ud over livskvaliteten.

storybild

Får du usædvanlige store eller smertfulde blå mærker, eller hvis de ikke går væk af sig selv i løbet af nogle dage, så kontakt din læge og få det undersøgt. Arkivfoto: Scanpix

Blå mærker

Alle kender blå mærker, men ved du, hvad de skyldes? Et blåt mærke er en blodudtrædning, der opstår efter et slag eller stød. Slaget gør, at der går hul på de små blodårer nær hudens overflade, så små mængder blod lækker ud under huden. Det viser sig som en blå eller sort plet, som typisk skifter til gullig efter nogle dage, når blodet går i opløsning. Normalt er blå mærker ufarlige og går væk af sig selv. Du kan lindre smerten med is eller med smertestillende salve. Får du store og smertefulde mærker, uden at du har slået dig, skal du kontakte læge.

Læs mere om smerter og smertebehandling her

Forstuvninger

Du har måske prøvet at forstuve anklen eller håndleddet i forbindelse med sport, eller hvis du er faldet uheldigt eller vrikket om. En forstuvning er en kraftig forvridning af et led, evt. med delvis eller komplet overrivning af ledbånd og evt. ledkapsel. En sideeffekt er typisk også beskadigelse af blodkar, muskler, sener og nerver. Resultatet er en inflammation – altså en betændelsestilstand, hvor området bliver rødt, hævet og varmt. Og det gør ondt!

Du kan reducere smerten ved hjælp af is, ved at hæve den ramte kropsdel, eller med en smertestillende gel. Det bedste du kan gøre for ikke at forsinke helingsprocessen er at sørge for at få masser af søvn og tilpasse din aktivitet efter skaden. Under alle omstændigheder bør du få en fysioterapeut – eller i voldsomme tilfælde en læge – til at undersøge det.

Ondt i ryggen

Rygsmerter er en folkesygdom og er skyld i hver fjerde konsultation hos praktiserende læger. Smerterne kan skyldes mange ting, og som regel er de ikke farlige.

”Smerter er i sig selv ikke farlige. 8 ud af 10 af dem, der har ondt i ryggen, fejler ikke noget. Mit bedste råd er at sørge for at træne ryggen med moderat fysisk aktivitet eller træning 2-3 gange om ugen. Det virker forebyggende, men du kan også sagtens træne videre, når du har svage smerter. Hvis bare ikke smerten bliver værre af træningen, er man på rimelig sikker grund”, siger smerteekspert Morten Høgh, der er specialist i muskuloskeletal fysioterapi og medforfatter til Smertebogen fra 2015.

Har du for ondt til at bevæge dig, skal du sørge for hvile og kan med fordel bruge smertestillende gel eller piller. Men hvis smerten decideret vokser, eller slet ikke formindskes i hvile i løbet af et par dage – skal du kontakte lægen.

Spændinger i nakke og skuldre

Her gælder samme råd som med ondt i ryggen. Er der tale om musearm eller anden arbejdsrelateret spænding, bør du dog tage en pause og hvile området.

”Hvis der ikke er tale om smerter efter et uheld, eller smerter der kommer og går i flere dage i træk, så gør det ingen skade at overhøre smerten. Der er ikke nogen mirakelkur, der virker for alle – nogle gange hjælper hvile, andre gange bevægelse. Man kan opnå en smertelindrende effekt, hvis man behandler dér, hvor smerten føles i udgangspunktet. Og på sigt bør man sørge for at træne musklerne i nakken og skuldrene”, siger Morten Høgh.

Kroniske smerter

Uanset hvilke smerter, du har, skal du tage dem alvorligt, hvis de fortsætter over længere tid. Ellers kan du risikere, at smerterne ’smitter’ andre områder i kroppen eller udvikler sig til kroniske smerter.

”Hvis nervesystem bliver overbelastet igennem længere tid, kan de akutte smerter sprede sig til større områder af kroppen og evt. til også at være til stede, selv når man er i hvile. Det sker, fordi nervesystemet bliver hypersensivitet. Og hvis denne hypersensitivitet ikke ’finder tilbage’til den oprindelige balance, vil det være et skridt på vej mod kroniske smerter”, siger Morten Høgh.

Plages du allerede af kroniske smerter, er der dog råd at hente, forklarer smertepsykolog Søren Frølich: ”Vær så aktiv som muligt, ikke kun fysisk, men også mentalt, for det kan aflede fra smerterne, der ikke må få lov at fylde det hele. Undgå generelt unødig stress og dyrk en systematisk form for afspænding eller meditation, der modvirker stress og spændinger”.

Flere annoncer