Annonce
24/08-17 14:48; Opdateret: 30/08-17 17:20

Denne slags film ender ofte med at blive store biografhitsDenne slags film ender ofte med at blive store biografhits

Buddy cop-film har det med at blive store succeser. Nu er en ny på vej med Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson i hovedrollerne.

storybild

(Billede: Jack English)

Du kender med garanti denne slags film, men har blot ikke tænkt over, at de har deres helt egen genre. I buddy cop-film bliver to helte med vidt forskellige personlighedstræk sat til at løse et mysterium eller klare sig ud af en knibe og undgå at blive slået ihjel – helst på samme tid. Mens de onde dør som fluer omkring dem, og den ene biljagt og eksplosion afløser den næste, så danner de to et bånd, som er ubrydeligt – alle kvaler til trods.

Netop det får vi glæde af fra 31. august, når filmen ‘The Hitman's Bodyguard’ får premiere i biograferne.

Filmen er en buddy cop-film i stil med de absolut bedste fra genren.
Her bliver agenten og bodyguarden, spillet af Ryan Reynolds (kendt fra bl.a. Deadpool), sat til at beskytte en garvet lejemorder, spillet af Samuel L. Jackson (kendt fra Pulp Fiction, The Hateful Eight, m.fl.). Samtidig vil en ond diktator (spillet af altid gode Gary Oldman) begge to til livs. Det kommer der en del action og skøre situationer ud af, og kemien mellem de to slår gnister – i bogstaveligste forstand.

Undervejs møder vi også lejemorderens hustru, der er spillet af et af Hollywoods største navne, Selma Hayek.

‘The Hitman's Bodyguard’ følger i kølvandet på kæmpehit inden for genren som Men in Black, Rush Hour og 21 Jump Street, hvor modsætninger mødes mens biler, fly, både og bygninger eksploderer om ørene på heltene. Der er med andre ord garanti for god underholdning i filmen, som er fyldt med hurtige replikker og underholdende pingpong.

Læs mere og book billetter til filmen her

Se en trailer til filmen her:


Mens du venter på premieredagen, kan du underholde dig selv med fem andre klassiske buddy cop-movies, som er værd at se eller gense.

48 timer
Dette var Eddie Murphys gennembrud, hvor han sammen med Nick Nolte forsøger at fange The Iceman, som styrer en flok meget skydeglade rockere.

Dødbringende våben
I den legendariske Dødbringende Våben-serie mødes to betjente, den forsigtige familiefar Murtaugh og livstrætte Riggs, på hver sin side af loven, selv om de begge er betjente.

The Last Boy Scout
Ingen liste med action uden Bruce Willis, som her spiller en ynkelig, alkoholisk privatdetektiv (og tidligere Secret Service-agent) som hjælper en falleret football-spiller med at få sit liv tilbage.

The Heat
I The Heat finder en elegant FBI-agent (Sandra Bullock) og en uhumsk og evigt bandende Boston-betjent (Melissa McCarthy) sammen om at få en narkoring ned med nakken.

Afdeling Q-serien
Med Jussi Adler-Olsens serie om den knap så energiske betjent Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas) hjælper hans assistent Assad (Fares Fares) ham med at opklare gåder på stribe.


Flere annoncer