Annonce
01/03-17 08:33; Opdateret: 21/07-17 10:39

\"Nu er der flere veje til at komme ind på krævende studier"

UDDANNELSE. Syddansk Universitet er begyndt at optage flere studerende gennem kvote 2 på naturvidenskabelige uddannelser.

storybild

Foto fra NAT på SDU. (Billede: Nils Lund Pedersen)

Flere og flere unge søger ind på videregående uddannelser på grund af det årelange fokus fra regeringen, og dermed bliver karakterkravet på de forskellige uddannelser også højere og højere.

Det er absolut ikke alle, der kan komme ind på uddannelser, hvor garantikvotienten er et karaktergennemsnit på 8.0 eller 10.0.

Og det er virkeligheden på flere naturvidenskabelige uddannelser, hvor der fra i år er indført et adgangskrav på 8.0.

Læs mere om, hvordan du søger ind på SDU

Det er en stor ændring fra for få år siden, hvor der var næsten frit optag på de naturvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet (SDU).

Og på visse uddannelser som for eksempel Biomedicin eller Biokemi og molekylær biologi, er man kun garanteret en studieplads, hvis man har 10,0 i karaktergennemsnit.

Det er imidlertid ikke helt håbløst at komme ind på studierne med de høje krav, hvis man ikke har det nødvendige gennemsnit.

SDU har nemlig valgt at begynde at optage en større andel studerende i kvote 2, hvor man ser på andre faktorer end karaktergennemsnit.

På SDU mener vi, at det er vigtigt, at de studerende har et godt match med den uddannelse, de vælger, siger studievejleder Camilla Gundlach Kromann fra Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Hver dag svarer hun på spørgsmål fra kommende studerende, som i disse måneder afgør, hvilket studie de skal søge ind på. Kvote 2-ansøgningen begynder fra den 1. februar og fortsætter til den 15. marts. Og det kan være en god idé at søge ind på denne måde, mener studievejlederen.

"På SDU mener vi, at det er vigtigt, at de studerende har et godt match med den uddannelse, de vælger," siger studievejleder Camilla Gundlach Kromann fra Det Naturvidenskabelige Fakultet.

»Hvis folk er meget i tvivl, især om hvor højt gennemsnit de får til deres studentereksamen til sommer, så råder jeg dem til at søge i kvote 2 allerede fra februar i år. Det kan faktisk forbedre deres chance for at blive optaget,« siger Camilla Gundlach Kromann.

Søger man i kvote 2, bliver man på de fleste uddannelser inviteret til test på SDU i april. Kvote 2-kravene kan nemlig variere fra uddannelse til uddannelse, så nogle steder skal man for eksempel til samtale eller skrive en motiveret ansøgning for at blive optaget.

Under alle omstændigheder gælder det, at det ikke kun er karakterer, som afgør, om man bliver optaget på studiet.

Det er muligt at læse meget mere om kvote 2 og de forskellige uddannelsers optagelseskrav på SDU.dk/optag2017.

Flere annoncer