Annonce
07/10-17 08:43; Opdateret: 19/10-17 08:57

Ved du, hvornår du skal skifte til vinterdæk?Ved du, hvornår du skal skifte til vinterdæk?

Det kan være svært at holde styr på, hvornår man skal skifte til vinterdæk. Og den danske vinter kræver at man skifter, hvis man ikke ønsker at ende i uføre.

storybild

Foto: Scanpix

Vi nærmer os vinteren – og dermed er det også tid til at skifte til vinterdæk. Og lad os bare sige det ligeud: Den første gang, du skal ud at køre i sneglat føre eller på en sjappet vej, fortryder du det, hvis du glemte at skifte. For bilen har ganske enkelt ikke ordentlig kontakt med underlaget, hvis du bruger dine sommerdæk, og det kan give livsfarlige oplevelser.

Få flere tips og gode råd om dæk fra AutoPartner her

Undersøgelser viser, at selv om danskerne er blandt de bedste til at skifte til vinterdæk, så er der alligevel over 300.000 køretøjer hvert år, som ikke får skiftet væk fra sommerdækkene.

Og det er ligegyldigt, hvor mange sikkerheds- og bremsesystemer din bil har: Uden ordentlige vinterdæk virker de ikke, når vejret bliver tilstrækkeligt dårligt.

»Det er smart, at man har et par sandaler til sommeren og et par støvler til vinteren. Det samme gælder bilens dæk, man skifter efter årstidens forhold,« siger Rene Lang, som er konceptchef i værkstedskæden AutoPartner.

Hvornår skal du skifte?
Ifølge eksperter og myndigheder bør man skifte til vinterdæk, når gennemsnitstemperaturen nærmer sig syv grader. Det kan dog være nemmere sagt end gjort at ramme det rigtige tidspunkt.

»De fleste ved, at temperaturen herhjemme er utilregnelig. Derfor vil jeg egentlig foreslå, at man skifter mellem midten af oktober og 1. november. Men en retningslinje kan være, at det er, når vejtemperaturen er omkring 7 grader. Men vi kan jo ikke alle sidde og holde øje med, at gennemsnitstemperaturen kommer under syv grader. En god huskeregel er, at hvis du er begyndt at bruge det store overtøj, så skal du nok også have vinterdæk på bilen. Enkelt sagt, så skal du klæde din bil på til vinteren, når du klæder dig selv på til vinteren, « fastslår Rene Lang.

Modsat flere af vores nabolande som Sverige og Tyskland er vinterdæk faktisk ikke lovpligtigt i Danmark – hverken for biler eller større køretøjer – men både FDM, AutoPartner og Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler, at man skifter.

Hvis du har bestilt tid, så er det lige før, vi kan skifte dækkene, mens du venter. Men kommer du dagen efter årets første snefald, så er der ventetid, for der kommer alle de andre også, fordi de er kommet i tanke om det,« siger Rene Lang, der taler af erfaring.

Det tager ca. en time at få skiftet dæk på din bil ved et AutoPartner-værksted.

Læs mere om AutoPartner her


Foto: Scanpix

Korrekte regler for kørelys
Den 21. september skrev vi om kørelys på bilen, og vi var desværre ikke helt præcise i vores skildring af loven. Det beklager vi, og derfor bringer vi her reglerne fra Sikkertrafik.dk:

»I Danmark skal man køre med nærlys/kørelys – dvs. lys i forlygterne – hele døgnet. I lygtetændingstiden skal baglygterne også være tændt. Lygtetændingstiden er fra solen går ned til solen står op, samt når det er usigtbart, fx regner, sner eller er tåget. Når man kører i en tunnel, skal der også være lys på bilen.
Det er ikke ulovligt at køre med slukkede baglygter, når det er lyst. Men ligeså snart solen går ned, eller det bliver usigtbart, skal baglygterne være tændt. Det koster 1000 kr. i bøde, hvis man glemmer at tænde baglygterne, når det er mørkt/usigtbart, eller hvis man har andre lygtefejl på bilen.«