Annonce
22/09-17 09:10; Opdateret: 02/10-17 10:13

Tjekliste: 4 ting, du skal vide for at gøre dit kørelys lovligtTjekliste: 4 ting, du skal vide for at gøre dit kørelys lovligt

Det er vigtigt at have lygter, der fungerer korrekt. Det anbefales at give lygterne et tjek, hver gang der er en chance for det for at sikre dig, at de virker, og du undgår bøder.

storybild

Husk altid at tjekke, om din bil har automatisk kørelys. Arkivfoto: Scanpix

Dit lys på bilen er afgørende for sikkerheden. Sådan har det været til alle tider, men det er de færreste, der ved, hvordan de giver lyset et hurtigt tjek. Noget kan du gøre selv, men du skal have hjælp til andre dele af din mekaniker, for dit lys skal muligvis også justeres, så det fungerer efter de lovmæssige krav. Og husk: Alle pærer, fra nummerpladelys til tågelygter, skal fungere. Her ser du, hvordan du tjekker, at dit lys virker, og hvordan du eventuelt kan justere det.

Få hjælp til at tjekke dit kørelys hos AutoPartner

Lystjek

Først skal du finde ud af, om dit automatiske kørelys virker, som det skal, for du kan ikke være sikker på, at kørelyset virker både foran og bagved, hvis bilen er fra efter 2011. Derfor bliver du nødt til at lave en helt manuel test, hvor du tænder bilen og sørger for at lysets indstilling – der oftest sidder til venstre for rattet – står på 'Auto' eller ‘O’. Gå så rundt om bilen, og tjek, at lyset er tændt både foran og bagpå.

Justering

Når du skal justere dit nærlys, er det vigtigt, at bilen står helt plant og gerne ca. fem meter foran en mur. Langt de fleste biler kan styre højden på bilens nærlys manuelt (oftest til venstre for rattet), og ellers er det ikke svært at finde ud af, hvordan du gør det, i bilens manual. Når det er gjort, skal du sætte indstillingen på 0 eller neutral.

Måling

Nu skal du bruge et målebånd. Med det måler du fra jorden og op til midten af lygterne. Så skal du gå over til muren fem meter foran dig og gentage målingen. Dit nærlys bør her slutte fem cm under den oprindelige måling, for at lyset falder korrekt og undgår at blænde andre trafikanter. Hvis det ikke er tilfældet, bør du få din mekaniker til at justere lyset.

Bremse- og blinklys

Det kan være svært at vide, om dit blink- eller især bremselys virker efter hensigten. Hvis du er alene om at tjekke dine bremselygter, så parkér foran en butiksrude, så du kan se genskin fra alle dine bagerste lygter, når du træder på bremsen. Aktivér også tågebaglygten, og tjek baklyset, mens du alligevel sidder bag rattet.