Annonce
18/01-17 00:00; Opdateret: 08/06-17 09:41

Barnets første mobil: 5 gode råd til forældreneBarnets første mobil: 5 gode råd til forældrene

DIGITALT: Analyser har vist, at danske børn i gennemsnit er otte år, når de får deres første mobiltelefon. Her er fem gode råd til forældrene.

storybild

Eksperter giver 5 gode råd til, hvordan man som forælder skal forholde sig til, hvornår børn skal have mobiltelefon.

Tal med de andre forældre

Det er vigtigt at koordinere brugen af mobiltelefoner der, hvor børnene bruger mest tid: i skolen. Derfor foreslår flere eksperter, at man taler med de andre forældre fra barnets skole, før nogen af børnene får en mobiltelefon.

For det første kan det være en god idé at aftale, hvornår mobiltelefoner bliver introduceret, så ingen børn føler, at de er uden for fællesskabet, fordi de ikke har en mobil.

Dernæst er det fornuftigt at aftale begrænsninger i klassen, da det kan være lettere for børn at acceptere begrænsningerne, hvis ikke de står alene med dem, har blandt andet Børnerådet påpeget.

Se et mobilabonnement, der er tilpasset til børn på Oister.dk her

Hjælp dit barn

Når et barn har fået en mobil er det naturligvis vigtigt, at man som forældre lærer dem, hvordan mobiltelefonen kan og bør bruges. På den måde får børnene både mest muligt ud af mobiltelefonen, men de kan også blive gjort opmærksom på nogle af de risici, der kan være ved at have en mobil.

Flere eksperter anbefaler, at man forklarer, hvilke apps og websteder, der er trygge for børnene.

Lav regler

For at sikre at dit barn ikke bruger unødvendige penge, kommer i ubehagelige eller farlige situationer, eller bliver afhængig af sin mobil, kan et regelsæt være en løsning.

Her kan man for eksempel lave en familiekontrakt om barnets mobiltelefon. Denne kontrakt kan blandt andet gøre det klart, at det i sidste ende er forældrene, der bestemmer over mobiltelefonen og apps, hvor mange timer barnet må bruge mobilen, og at mobilen bliver lagt over natten et sted i huset, der ikke er barnets værelse.

Tal om betaling

Det er ikke børn selv, der betaler regninger, så det økonomiske aspekt af at have en mobiltelefon kan godt være et abstrakt begreb for børnene.

Derfor kan en snak om både mobilregning, betalingsapps og prisen på reparationer være med til at gøre barnet opmærksom på, hvad udgifterne til mobiltelefonen i virkeligheden er.

Løbende dialog

Et generelt råd, der drejer sig om alle aspekter af barnets mobilbrug, er at holde en løbende dialog med barnet. Mobiltelefoner udvikler sig i en rivende fart, og der kommer konstant nye apps, man skal forholde sig til.

Derfor bør ’mobilsnakken’ ikke være en engangsforestilling, men derimod noget, som forældre og børn løbende genoptager.

Flere annoncer