Annonce
10/10-17 08:00; Opdateret: 31/10-17 10:41

Sådan beskytter du dig mod online kriminalitetSådan beskytter du dig mod online kriminalitet

Online-kriminelle ikke bare hacker din computer, de kontakter dig også direkte. Skal du komme dem i forkøbet handler det i høj grad om at ændre adfærd.

storybild

Tager du chancer online? Vores sikkerhed på nettet afhænger i høj grad af vores egen adfærd. Foto; Scanpix

”I dag ser vi mange tilfælde af såkaldt ’social engineering’. Mennesker bliver her kontaktet direkte af kriminelle, der forsøger at lokke oplysninger ud af folk, eller få adgang til deres computere, så de derigennem kan hacke sig til kortoplysninger og så videre. Reglen for at modstå det er; vær lidt på vagt overfor alle, som du ikke kender og som kontakter dig uopfordret, ,” siger Jacob Øst Hansen, Strateg hos Fraud Management i Nordea.

Men det er ikke kun de kriminelle personer, der kontakter os direkte, vi skal være på vagt overfor. Alt fra falske hjemmesider til vira og malware, et skadeligt program, der kan gøre dine oplysninger tilgængelige for kriminelle, ligger også på lur. Klar til at tage for sig af vores oplysninger.

Læs mere om online-sikkerhed her

Hacket uden at vide det
”Jeg blev ringet op af min bank, der fortalte, at min konto var blevet rippet for 7-10.000 kroner. Der var blevet lejet hotelværelser og købt en række mærkelige ting i Italien, uden at jeg havde nogen anelse om det. Jeg havde ikke givet mine oplysninger til nogen, men de har alligevel fået fat i dem på en eller anden måde,” siger Cirkeline Buron, der ufrivilligt blev del af en svindelsag, som aldrig er blevet opklaret.

Hun er dog langt fra ene om at komme ud for den slags oplevelser. Hvad end vi får vores computer fyldt med malware og tvivlsomme vira, eller vi på den ene eller anden måde bliver snydt til at afgive vores oplysninger, kan resultatet i sidste ende være det samme.

Har du oplevet, at dine venner skriver til dig på Facebook, og beder dig om lov til at »låne« din netbank? Eller at Microsoft ringer til dig, fordi der er en fejl på din computer? Så er du ikke den eneste. Svindel via sociale medier er et stigende problem, men selvom det kan være svært at sige nej, når man sidder i situationen, er det lige netop det, man skal gøre. Få råd til, hvad du skal gøre i denne video.

”Det er nemt at blive narret. Og tit aner vi ikke, vi bliver det. Vi downloader måske et dårligt program, handler på en hjemmeside, der enten er falsk eller er blevet hacket. På den måde får vi f.eks. en trojansk hest ind på computeren, og så er der pludselig mulighed for, at de kriminelle kan bruge vores oplysninger,” siger Jacob Øst Hansen.

Dermed kan det for mange være nærmest umuligt helt at sikre sig mod angreb, da det ofte sker helt uden, vi er bevidste om det. Som kunder kan vi ikke se, om en hjemmeside er blevet hacket eller en hjemmeside er falsk. Det bedste man kan gøre er, at gøre sin egen pc-sikkerhed så god som mulig, være forsigtig med følge links og åbne bilag i mails fra ukendte personer, bruge stærke kodeord og evt. fingertouch. Og så ellers reagere hurtigt, hvis man opdager at det er gået galt, så banken kan nå at hjælpe.

”Jeg fik mine penge tilbage af banken, så der skete ikke noget i sidste ende. Jeg er ikke blevet afskrækket fra at handle online, men jeg var da nervøs ved det lige bagefter,” siger Cirkeline Buron, der ikke siden har haft problemer online.

Læs mere om online-sikkerhed her

Lægger du den kritiske sans i kurven sammen med de usædvanligt gode tilbud på nettet? Foto: Scanpix

Det svage punkt
Blandt de ting, der kommer stadigt flere af, er direkte forsøg på fuskeri, hvor både privatpersoner og virksomheder bliver kontaktet direkte af kriminelle, der forsøger at franarre os penge. Ofte er det med både troværdige historier og mod virksomhedens svage led, at angrebet bliver rettet.

”Vi ser såkaldt CEO-fraud, hvor man hacker en direktørs telefon eller mail, og sender en besked til bogholderiet om at overføre penge til en bestemt konto. Gerne når direktøren f.eks. sidder i en fly, og man ikke kan kontakte ham direkte. Hvis det umiddelbart virker troværdigt for bogholderen, gør man jo, som man får besked på. Og så har vi problemet,” siger Jacob Øst Hansen, Strateg hos Fraud Management i Nordea.

På samme måder oplever flere, at de kontaktes fra en vens e-mail eller telefon, om at han befinder sig i London og er blevet bestjålet, og derfor spørger om vi vil overføre penge.

”Vi bliver derfor lidt snydt af vores egen natur, hvor vi selvfølgelig er gode ved vores nærmeste. Vi vil jo gerne hjælpe vores venner og familie, og derfor når vi ikke altid at kontrollere den slags,” siger Jacob Øst Hansen.


Flere annoncer