Annonce
02/01-17 11:11; Opdateret: 26/04-17 11:40

Flere studerende søger ind i ForsvaretFlere studerende søger ind i Forsvaret

UDDANNELSE. Mere praksis og opmærksomhed i undervisningen er blandt årsagerne til, at unge akademikere uden militær baggrund søger Forsvarets nye lederuddannelser.

storybild

(Billede: Thomas Juul)

Selv om du ’blot’ er akademiker og aldrig har været i nærheden af militæret, har du muligheden for at søge en af Forsvarets nye officersuddannelser. Og det kan være en karrieremæssig fordel – også i andre brancher end Forsvaret.

Læs mere om lederudannelser i Forsvaret her

En af årsagerne til, at officersuddannelsen giver en ballast, man ikke får på andre uddannelser, er, at den kræver, at de studerende kan omsætte det, de lærer, til praksis.
Det fortæller Jens, der før har læst historie, men nu er studerende ved Hærens Officersskole og er del af en enhed, hvor de fleste kommer fra ikke-militærrelaterede uddannelser.

Den største forskel på at læse på universitetet og at være her, er, at den teori vi har, bliver omsat til praksis. Det gør en enorm forskel. Du ser nogle resultater af det, du går og beskæftiger dig med," siger han og peger på ledelse som eksempel på et fag, hvor man afprøver teorien umiddelbart efter at have lært den.

Den opfattelse er flere af hans medstuderende enige i. Undervisning, der bliver efterprøvet med det samme, stiller høje krav til de studerende, der til gengæld har mulighed for at tillære sig mange kompetencer på kort tid.

»At gå på uddannelsen er enormt udfordrende. Vores indlæringskurve er enormt stejl, og der bliver stillet store krav til os. Selvfølgelig lærer man at slappe af i det, men man er hele tiden på, og man skal hele tiden tilegne sig ny læring,« siger Marlene, der har en baggrund i marketing og har arbejdet to år som marketingskoordinator i hotelkæden Radisson.

Hun tilføjer, at denne form for uddannelse samtidig kræver, at man er klar til at bo sammen med andre. Til gengæld får man et studium, hvor man kan være sikker på, at der bliver holdt vågent øje med en. Det fortæller flere studerende, der tidligere har læst på videregående uddannelser.

»Jeg har tidligere læst på CBS (Copenhagen Business School, red.), og den store forskel er, at jeg her føler mig som et menneske blandt mange, men ikke et blot nummer. Jeg har mine ting, holdninger og ideer, og dem bliver der taget hånd om i det fællesskab, jeg er en del af, hvor du på CBS og andre universiteter er noget mere anonym og kan gemme dig lidt i mængden,« siger Frederik, der studerer ved Hærens Officersskole.

Han tilføjer, at man på uddannelsen bliver tvunget til at lære at tage beslutninger og have det godt med dem, hvilket også kan videreføres til de fleste typer erhverv.

Flere annoncer