Annonce
18/02-17 10:07; Opdateret: 21/07-17 10:36

Her finder du et af de mest moderne studiemiljøer i DanmarkHer finder du et af de mest moderne studiemiljøer i Danmark

UDDANNELSE. Kæmperenoveringer har betydet, at de studerende på flere af Syddansk Universitets uddannelser studerer i helt nye omgivelser.

storybild

Fotos fra NAT på SDU. (Billede: Nils Lund Pedersen)

De seneste år har besparelser på de danske uddannelser fået meget opmærksomhed, og flere steder rundt om i landet har de studerende været utilfredse med deres studiemiljø.

Det er imidlertid ikke tilfældet på flere af de uddannelser, der har undervisning i laboratorier på Syddansk Universitet (SDU).

Læs mere om SDU og studiemiljøet her

I løbet af de seneste år er der nemlig blevet brugt et tocifret millionbeløb på at renovere laboratorierne, og det betyder, at de studerende i dag har undervisning i lokaler, der er topmoderne med det nyeste udstyr.

Og de flotte laboratorier er blandt de faktorer, der får studerende til at vælge SDU.
»Det er fedt at have undervisning i laboratorier, hvor alt er nyt og opdateret,« siger Christian Jakobsen , der læser Kemi på tredje år.

Han valgte at læse Kemi på SDU på grund af laboratorierne, men også fordi livet ved siden af studierne bliver prioriteret højt, fortæller han:

Da jeg skulle vælge studiested, besøgte jeg først et andet universitet, men de havde ingen fredagsbar eller et studieliv ved siden af det faglige. Da jeg var til åbent hus på SDU, opdagede jeg, at her både er fitnesscenter, svømmehal, fredagsbar og den faglige forening Æter, hvor studerende fra Fysik, Kemi og Farmaci mødes om faglige og sociale ting. De lyse laboratorier med det lækre udstyr gjorde udslaget, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville ind på SDU.

"Da jeg skulle vælge studiested, besøgte jeg først et andet universitet, men de havde ingen fredagsbar eller et studieliv ved siden af det faglige," siger Christian Jakobsen.

De opdaterede omgivelser giver særligt god mening på de naturvidenskabelige fag, da forsøgene i hverdagen ikke altid er ufarlige.

»Vi arbejder tit med kemikalier, der kan være flygtige og giftige, og her er det vigtigt at udsugning og maskiner er i bedste og nyeste stand, for at sikkerheden er i orden« forklarer Christian Jakobsen.Udover dette er det klart, at alle modtager undervisning i sikkerhed for overhovedet at kunne gå i laboratoriet,« forklarer Christian Jakobsen.

Ud over sikkerheden bidrager de nye laboratorier også til at forbedre uddannelserne, mener Christian Jakobsen:

»Studiet har flere projekter, som lægger op til, at vi arbejder meget i laboratorium. Lige fra første semester udfører vi egne forsøg, og vi får hurtigt en stor selvstændighed i laboratoriet. De nye maskiner og redskaber betyder også, at de projekter vi laver bliver præcise. Vi får mere akkurate resultater ud af et forsøg, fordi maskinerne er så nye.«

Flere annoncer