Annonce
04/09-17 09:45; Opdateret: 18/09-17 09:06

Ny film har Hollywoods største stjerner på rollelisteNy film har Hollywoods største stjerner på rolleliste

Steven Soderberg er Hollywoods mand, når det gælder om at samle de største stjerner til sine film, og han gør det igen i den stjernespækkede Logan Lucky'.

George Clooney, Brad Pitt, Julia Roberts, Matt Damon – listen over stjerneskuespillere er altid alenlang, når det gælder om at være med i instruktøren Steven Soderbergs film. Også i hans nyeste film Logan Lucky er rollelisten spækket med stjerner. I filmen vil to brødre røve en racerbane på bedste kup-manér. Logan Lucky følger i samme spor som Oceans-serien – med samme humoristiske univers, spænding og intensitet, hvor vores 'helte' manipulerer, svindler og stjæler, så det er en fryd – og man ikke altid ved, hvad der kommer til at ske.

Vi har kigget på hovedrollerne fra filmen og set på hvilke andre store film, de har været med i før Logan Lucky.

Channing Tatum:
I 2012 gjorde Soderberg mandestrip lødigt, og Channing Tatum gik fra stjerne til verdensstjerne som tømreren Mike, der ville mere end bare at smide tøjet. Siden har vi set ham i de to actionhits 21 og 22 Jump Street, White House Down samt Quentin Tarantinos seneste film The Hateful Eight. I Logan Lucky spiller han storebror Logan, som håber på at heldet snart vender for ham, så han kan blive rig.

Adam Driver:
Nogle kender skuespilleren Adam Driver fra tv-serien Girls, hvor han spiller Hannahs kæreste, Adam. Andre kender Adam Driver som den onde Kylo Ren i Star Wars: The Force Awakens, hvor han spiller en væsentlig hovedrolle. Det samme gør han i Logan Lucky som lillebroderen, der er klar på hjælpe brormand (Channing Tatum) til rigdom.

Her ses Channing Tatum og Adam Driver som brødrene Logan.

Daniel Craig:
I 2019 vender den ærkeengelske skuespiller og verdensstjerne tilbage til rollen som James Bond for femte gang. I Logan Lucky er han dog næsten ikke til at kende: Håret er afbleget og accenten er gået fra britisk til sydstatsamerikansk, mens hans hans opførsel er markant mere grim end galant i rollen som brødrenes assistent Joe Bang.


Riley Keough:
Med en bedstefar, der hedder Elvis Presley, er der entertainment i blodet, og det gælder også Riley Keough, som er ved at få sit helt store gennembrud. Hun spiller søster til de to mere eller mindre heldige Logan-brødre i filmen. Tidligere har vi også set hende i Mad Max: Fury Road fra 2015.

Riley Keough spiller Logan-brødrenes søster Mellie Logan, der skal hjælpe de to brødre med at gennemføre deres geniale mesterplan om at røve racerbanen.

Svindlerkomedien Logan Lucky er i biograferne fra den 7. september

Se spilletiderne i forskellige biografer her


Flere annoncer