Annonce
31/12-17 08:00; Opdateret: 16/01-18 09:26

Danmarks største undersøgelse: Dette er danskernes traditioner ved julebordetDanmarks største undersøgelse: Dette er danskernes traditioner ved julebordet

Vidste du det: På næsten alle juleborde i Nordjylland har franske kartofler en central placering. Læs med i danskernes store jule-ande-lyse, og få flere facts om vores juletraditioner.

storybild

Se danskernes juletraditioner i artiklen, og find ud af, om dine vaner er med. Arkivfoto: Scanpix

Spiser du and eller gås til jul? Spørgsmål som disse bliver ofte stillet mellem danskere, men svaret er entydigt: Danskerne foretrækker and til jul.
Hele 84 % af danskerne spiser and juleaften, mens 74 % stikker gaflen i en flæskesteg. Faktisk er gås kun at finde på fem % af julebordene. Det viser Taffels store juleundersøgelse, hvor 31.069 danskere har fortalt om deres juletraditioner.

Og undersøgelsen viser, at mange traditioner går igen på tværs af landet:

Når det kommer til kartofler, er brunede kartofler de vigtigste, og derfor er de at finde på 97 % af julebordene – skarpt forfulgt af hvide kartofler (92 %) og franske kartofler (65 %), der alle stikker ud som det mest populære tilbehør, når vi skal dyppe i julesovsen.

Men her hører lidt af enigheden til gengæld også op. For selv om franske kartofler har en stor plads i danskernes julehjerter, er de langt mere populære i Jylland, end de er øst for Storebælt. Ganske vist er det halvdelen af sjællænderne, der har franske kartofler på bordet, men sammenligner man med Nordjylland, hvor hele 87 % har franske kartofler på bordet, tegner der sig et billede af, at traditionen med franske kartofler har bidt sig bedst fast vest for Storebælt. Også på Fyn (79 %), Midtjylland (78 %) og i Sønderjylland (75 %) er de pjattede med saltede, sprøde kartoffelchips til julemiddagen.

Børnenes fest – efter middagen er overstået
Spørger man i dag en forsker, hvad den allerstørste tradition ved julen er blevet, lyder konklusionen for det meste:

Det er blevet børnenes fest.
Og børnene er da også i centrum, når der bliver spist dessert i de danske julehjem. Risalamande er den altoverskyggende tradition, som hele 97 % af danskerne foretrækker. Og måske er det slet ikke så mærkeligt, for trods sit franske navn er risalamande en dansk opfindelse. I Frankrig kender de slet ikke retten, der blev introduceret i Danmark omkring år 1900. Nu – godt 100 år senere – er den nu blevet julens madmæssigt største tradition. Heldigvis, for hvad var en jul uden den?

Vi fejrer julen på vidt forskellige måder
En ny, stor undersøgelse af danskernes juletraditioner afslører, hvordan danskerne foretrækker at holde jul.

Julemåneden er højsæson for traditioner, og mange danskere har en helt bestemt idé om, hvordan julen skal forløbe.

I en ny undersøgelse, lavet af Taffel, har 31.069 danskere svaret på spørgsmål om deres julevaner, og svarene viser, at der er stor forskel på, hvordan vi fejrer den forestående højtid.

Det starter allerede, når hjemmet skal pyntes op med kravlenisser, gran og julekugler i alverdens farver. For der er stor forskel på, hvornår det er passende at hente julekassen frem fra gemmerne. Ifølge juleundersøgelsen begynder ni % af danskerne allerede at pynte op i midten af november måned, mens hovedparten (57 %) først finder julestadset frem, lige inden december starter.


Højt fra træets…
Til juleudsmykningen hører sig også et juletræ for langt de fleste danskere. Næsten halvdelen af os er så friske, at vi selv tager en sav under armen og går ud for at finde og fælde vores juletræ. 39 % går den lidt lettere vej og køber juletræet hos spejderne eller en anden forening, mens 23 % køber det i en forretning. Faktisk er det kun tre % af os, der slet ikke har noget juletræ.

Har man sagt juletræ, må man også sige julesang. Mens vi går rundt om det pyntede træ, synger de fleste af os et udvalg af de gode gamle julesange. 36 % af os synger fire eller flere hele julesange, mens 43 % har travlt med at komme videre til gaveudpakningen og slipper af sted med kun at synge enkelte vers af flere sange.

På trods af alle forskellene, er der dog også elementer ved julen, de allerfleste danskere er rørende enige om. F.eks. hører der sig for 93 % af os et kalenderlys til i december. Generelt er vi glade for kalendere, som kan hjælpe os med at tælle ned til juleaften – 70 % af os har nemlig en chokoladekalender, som kan forsøde den lange ventetid, og 68 % af os drømmer om den store milliongevinst, mens vi skraber løs på en skrabekalender. Samtidig ser over halvdelen af danskerne en eller flere tv-julekalendere.

Nej, der er ingen anden højtid, der i den grad er præget af traditioner, som julen. Og det er et glædeligt gensyn år efter år.





Flere annoncer