Annonce
28/11-17 08:59; Opdateret: 05/12-17 16:02

Disse Nephew-medlemmer har startet et nyt bandDisse Nephew-medlemmer har startet et nyt band

Kristian Riis og René Thalund slår til daglig deres folder i den danske kæmpesucces, Nephew, men over de seneste to år har de to musikere rejst verden rundt kun udstyret med mikrofon og laptop. Det har været et markant skifte at træde ud af de vante rammer i et velfunderet band og indtage nye roller i et upcoming band, men det har mest af alt været en meget lærerig proces for den nye duo. Nu udgiver de albummet +N.

I en sølvskinnende Airstream trailer i Joshua Tree-ørkenen i den amerikanske delstat, Californien, sidder Kristian Riis og René Thalund. Foran dem sidder den amerikanske violinst, Kelly Halloran, og mellem dem står et beskedent setup af en laptop og en mikrofon. Sammen er de tre ved at indspille det, der skal blive den første single i Kristian og Renés nye bandkonstellation, True Nord. Kristian og René har lagt deres faste instrumenter på hylden og står nu udenfor deres vante rammer i en ørken i USA, i færd med at skabe musik som producere for første gang i deres karriere og endda med en masse nye musikalske bekendtskaber, men de spæde skridt til True Nord startede faktisk et helt andet sted:


Lyt til det nye album her

True Nord blev til, fordi vi ikke kunne lade være. Vi havde lyst til at udforske verden og besluttede os for at tage til Los Angeles for at skrive musik på en mere international bane, end vi er vant til fra Nephew”, fortæller Kristian Riis.

Udover Los Angeles, førte rejsen Kristian og René til blandt andet Sydafrika, Colombia og Sri Lanka, og de to True Nord-medlemmer var også hjemme og vende et par gange i Danmark.

Udover de mange rejser har arbejdssprocesen også været anderledes uvant i form af en impulsiv og organiske skabelsesproces, hvor Kristian og René aldrig helt vidste i hvilken retning og hvem de ville ende med at samarbejde med på deres kommende album. Undervejs fandt de dog mellem gamle venner de rigtige til deres produktioner, men også nye bekendtskaber og andre talentfulde musikere, de mødte på deres ture rundt i verden er blevet en del af True Nord. Det var især her Kristian og Renés roller i deres nye samarbejde, var tydelige.

På billedet ses Kristian Riis (venstre), der spiller guitar i Nephew og René Thalund (højre), der spiller på elektrisk keyboard.

“Kristian er helt klart netværkeren som er god til at møde nye folk og skabe kontakter. Jeg er mere studienørden som isolerer mig i dagevis for at gøre et nummer færdigt. På den måde komplimenterer vi hinanden godt”, siger René om dynamikken i True Nord.

“Det var vigtigt at være åben overfor nye input. Flere af vores co-writere har vi mødt på vores rejser gennem folk vi kender i musikbranchen, men primært er det personer, vi har mødt, når vi har været ude at se koncerter eller blot mødt tilfældige steder på vores rejser”, siger Kristian.

Det globaliserede fundament i True Nord har med mange internationale samarbejdspartnere krævet en del koordinering, hvor det takket været teknologi og internet har været muligt at indspille musikken på farten og samarbejde på tværs af kontinenter. Alligevel ser både Kristian og René True Nord som deres fælles legeplads ved siden af Nephew:

“True Nord er et frirum, hvor vi kan prøve ideer af og eksperimentere med nye instrumenter og produktioner, vi ikke har prøvet før. På den måde føler vi, at vi rykker os som kunstnere og mennesker. Vi har fået nye venskaber gennem TN, som vil vare hele livet, og det har været hele indsatsen værd”, siger René, og Kristian fortsætter: “Nephew er en supertanker og True Nord er en svæveflyver. En tilstand, hvor ting opstår uden den store planlægning. Hvor vi prøver ting af og blot optager det på en laptop i et køkken, i ørkenen eller der, hvor vi er. Vi har ikke kunnet lade være. True Nord er måske mere en grandfætter, men ikke desto mindre er han kommet utrolig tæt på vores hjerter og er blevet en meget stærk integrereret del af Thalund & Riis familien”.

Køb billetter til True Nords tour her


Flere annoncer