Annonce
02/10-17 10:08; Opdateret: 19/10-17 09:03

Mac vs. PC: Denne computer bør du vælgeMac vs. PC: Denne computer bør du vælge

Bliv klædt på til dit kommende køb af bærbar computer med denne guide, og find ud af, om det er en Mac eller PC, du skal have.

storybild

Arkivfoto: Scanpix

Kan du bedst lide PC, eller er du mest til Mac? For nogle er spørgsmålet om en favoritcomputer nærmest en religion, men der er faktisk store og håndgribelige forskelle mellem MacBooks, der bliver lavet af amerikanske Apple, og PCer, der bliver lavet af producenter fra hele verden. Vi har kigget på, hvor de forskellige maskiner har hver deres styrker.

Udseende og byggekvalitet
Med en MacBook får du et smukt arbejdsredskab. De sølvskinnende modeller med det oplyste Apple-logo vækker ikke blot opsigt på caféen – de små maskiner føles ganske enkelt som et solidt og vellavet stykke værktøj, når du har det i hænderne.

Men er du typen, der ikke går så meget op i din bærbare computers udseende, eller foretrækker du f.eks. blot en sort computer, kan PC være dit foretrukne valg. Her er der stor forskel på kvalitet og pris fra producent til producent, så du skal se dig grundigt for, inden du køber. Du kan sagtens få en bærbar PC i god kvalitet, men det kræver lidt ekstra research i markedet.

Den nyeste MacBook vejer mindre end 1 kg. Desuden er batteritiden uovertruffen på Apple-computere. Op til 12 timers batteritid gør sammen med den lave vægt en MacBook til en fremragende rejsemakker. Flere og flere PC-producenter er i lighed med Apple begyndt at lave eksklusivt udseende modeller, der vejer ganske lidt, men batteritiden har svært ved at konkurrere med Mac-computerne.

Find den nyeste MacBook her

Hvis du går meget op i design, så er du nok mere en Mac-type. Arkivfoto: Scanpix

Brugeroplevelse
På en PC hedder styresystemet næsten altid Windows. Det er faktisk en af de store styrker ved en PC, for Windows er et styresystem, de fleste kender, da det ofte bliver brugt i skoler, på biblioteker osv. Brugervenligheden i den seneste udgave – Windows 10 – er også høj, og man mærker, at det er blevet videreudviklet over en årrække.

I en MacBook hedder styresystemet OS X, og selvom det ofte kræver lidt tilvænning, hvis man ikke har prøvet det før, er det ganske simpelt at finde rundt i, og mange har desuden erfaring fra iPhone og iPad. Alle dagligdags funktioner er placeret i ‘docken’ i bunden af skærmen – og her kan du selv tilføje/fjerne programmer efter behov.

Ydelse
Alle bærbare computere fra Apple er relativt kraftige, og de kommer med en række standardprogrammer: Photos, iMovie, GarageBand, Pages, Numbers og Keynote er blot nogle af de værktøjer, som dækker de flestes behov for tilbehør.

De billigste bærbare PCer på markedet er sjældent kraftige nok til videobehandling og andre ressourcekrævende opgaver – så arbejder du med den slags, skal du have en kraftig PC. Med Windows får du ikke helt så mange standardprogrammer med – så her må du forberede dig på at skulle tilkøbe flere programmer og bruge tid på at installere dem.

Pris
En bærbar PC kan købes væsentligt billigere end en bærbar Mac. Så hvis du kun kigger på prisen, er en PC den sikre vinder. Kan du nøjes med en bærbar computer, som har beskeden kraft og hukommelse, og som er lavet i mindre eksklusive materialer, kan man få den bærbare PC til under 2.000 kr. Lige nu kan du f.eks. købe en HP Stream, der fås fra 1.799 kr. Men glem alt om at redigere din video fra ferien på denne computer.

Vil du have en kraftig bærbar PC, kommer prisen let op over 10.000 kr. Lige nu kan du f.eks. få en Dell XPS 13 VXCRN. Den har masser af kræfter og er både let og eksklusiv i kvaliteten – men prisen er så også 12.999 kr.

Apples billigste bærbare computer, Macbook Air, vejer 1,35 kg., og starter ved 8.000 kr. i Humac. Og så får du en kraftig computer i god kvalitet.

Sikkerhed
Windows-computere udgør langt størstedelen af verdens PCer, og derfor er det mere interessant for hackere at lave virusser til Windows. Selv om styresystemet OS X også kan rammes af virus, er det mere sikkert, og Apple stiller store krav til dig som bruger i forhold til dine passwords, så din computer er så sikker som muligt – især hvis din computer skulle blive stjålet. Så er du typen, der helst vil være fri for antivirusprogrammer, er en Mac det mest sikre valg.

Der findes flere computere på verdensplan med Windows, hvilket gør den mere attraktiv for hackere at lave virus til. Arkivfoto: Scanpix

Konklusion
Dit behov er altafgørende: Har du brug for en billig computer, som kun skal lave simple opgaver som surfing på nettet og almindelig tekstbehandling, så er en PC den absolut billigste vej at gå. Og så kan du skifte den om et par år, når den ikke kan mere.

Vil du have god kvalitet og masser af kræfter – og en computer der holder i mange år, bør du enten vælge en PC fra et anerkendt mærke eller en Mac, der passer til dit behov. Prisen er ofte nogenlunde ens, hvis du skal have de samme kræfter og byggekvalitet.

Er du vant til Windows, og kan du slet ikke overskue et nyt styresystem, skal du købe en PC. En Mac har lidt flere anvendelige programmer og er mere sikker over for virusser. Og så har de flotte Macbooks stadig en designmæssig fordel med det robuste kabinet i aluminium – så er du til den slags, skal du gå efter computere med et skinnende æble på fronten.

Find den rette MacBook til dig her

Flere annoncer