Annonce
03/01-17 10:25; Opdateret: 26/04-17 11:39

Uddannelse: 6 veje til en lederstillingUddannelse: 6 veje til en lederstilling

STUDIER. Forsvarets nye officersuddannelser forbedrer chancerne for et fremtidigt lederjob på både det offentlige og private arbejdsmarked. Vi har set på hvorfor.

storybild

En officersuddannelse i Forsvaret kan betyde, at du går en fremtid i møde som leder i den offentlige eller private sektor. Det er med andre ord ikke kun i Forsvaret, uddannelsen hjælper.

Officerer er nemlig blevet eftertragtede ledere på det danske arbejdsmarked, og det er der flere grunde til. Her er en oversigt over nogle af de ting, der ifølge eksperter giver Forsvaret et godt udgangspunkt for at uddanne ledere.

Læs mere om lederudannelser i Forsvaret her

1. Vedholdenhed
Undskyldninger er ikke noget, man bruger som officer. Derimod bliver man trænet til altid at finde en løsning på de situationer, man befinder sig i. Uanset hvor svær og kringlet, den lader til at være.

Det er en kvalitet, der let kan overføres til et hvilket som helst job, hvor ledere skal finde ud af at løse daglige problemstillinger.

2. Medmenneskelighed
Man kan ikke befinde sig i så tilspidsede situationer, som officerer bliver trænet i, uden at have styr på, hvordan man behandler sine medarbejdere. Derfor bliver officerer uddannet til at passe godt på de folk, de har under sig – især når tingene bliver udfordrende og potentielt farlige.

Og at kunne være en inspirerende leder, der samtidig udviser medmenneskelighed kan på enhver arbejdsplads være med til at motivere medarbejdere og gøre dem mere effektive.

3. Beslutsomhed
I rollen som officer skal man være i stand til at kunne træffe beslutninger hurtigt, effektivt og sikkert. Det vil sige, at ledere med en officersuddannelse ikke er bange for at stå på egne ben og være ansvarlige for de valg, de træffer – også når der ikke er meget tid til rådighed.

4. Styrke
Det er få ledere, der rent faktisk har lært at håndtere situationer, der gælder om liv og død, men det er en del af uddannelsen som officer. Og det, man tager med sig herfra, kan overføres til alle andre aspekter af livet som leder. Man bliver med andre ord generelt mere robust.

5. Motivation
Som leder er det ikke nok, at man selv er motiveret– ens medarbejdere skal gerne være lige så engagerede. Her er uddannelsen som officer en oplagt hjælp.

Officerer bliver nemlig nødt til at kunne gøre det klart over for alle, hvad der kæmpes for, og den evne er også værdifuld, når det drejer sig om situationer, der ikke er lige så voldsomme som krig.

6. Officerer er omstillingsparate
Ingen er bedre rustet til uforudsigelighed eller kaos, end folk der er trænet til krig. I Forsvaret lærer du, at man altid skal være parat til at forlade planen og tænke nyt. Eller som man siger i Forsvaret: "Planer gælder kun, indtil du møder virkeligheden."

Kilder:
Allan Shapiro psykolog og underviser ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, major og Chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet, Anders Christian Bech, major og Rekrutteringschef ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kim Kristensen: ”Følg mig – ledelse fra fronten”, Politikens forlag.


Flere annoncer