Annonce
05/05-17 00:00; Opdateret: 17/10-17 09:38

4 grunde til at tage på cykelferie i år4 grunde til at tage på cykelferie i år

AKTIVT. Uanset hvilken type cyklist du er, er der mange gode grunde til at tage på cykelferie i Danmark denne sommer.

storybild

Praktisk
Cyklen er et transportmiddel, der er særdeles velegnet til ferier, da både let at manøvrere og effektiv at bevæge sig rundt på. Uanset om man vælger at cykle hele ferien på tværs af Danmark eller spænde cyklen på bilen, så man kan cykle rundt i lokalområdet ved sit feriested, er det en helt anderledes måde at se landet på.

På en cykel får man nemlig alle sanseindtryk med, fordi man bevæger sig rundt i den friske luft, og man kan komme helt tæt på de spændende ting, man ser på sin vej. Danmark er desuden et dejligt cykelland, da der er en kultur for at skabe gode forhold for cyklister og tage hensyn til dem i trafikken.

Nu er der desuden kommet en hjemmeside, der gør det let at forberede sin cykelferie. På Denmarkbybike.dk kan man nemlig planlægge sin rute på forhånd og se, hvor lang den er, og hvor lang tid det cirka kommer til at tage at cykle den.

Læs mere på Denmarkbybike.dk

Ruter
I Danmark er der mere end 11.000 kilometers skiltede cykelruter, og man bør ikke frygte for, at man ikke kan finde en rute, der passer til ens humør og evner. Der er nemlig lange ruter som for eksempel Vestkystruten på 531 kilometer, der strækker sig fra Rudbøl til Skagen gennem alt fra fiskerbyer og fjordlandskaber til hede.

Der er også mange kortere oplevelsesruter, hvis man ikke ønsker at cykle så langt. For eksempel de 26 Panoramaruter, der er rundture mellem 12 og 49 kilometer, hvor man får alle oplevelserne ved en cykeltur og samtidig ender tilbage ved sin base.
Med andre ord er der altså en rute til dig, uanset om du cykler på en racercykel eller en gammel ’havelåge’. Og vil du ud med mountainbiken, er der naturligvis også masser af flotte og udfordrende ruter til dig.

I Danmark findes der cykelruter for alle behov. Om du er til mountainbike-ræs i skovene eller panoramature, hvor du ser Danmarks smukke natur og udsigter.

Fleksibilitet
På en cykelferie er det let at holde pauser, fordi parkering aldrig er et problem. Hvis du kommer forbi noget, du gerne vil se nærmere på, er det bare at hoppe af og stille cyklen fra sig. Samtidig er der i Danmark sjældent langt til næste sted at skaffe lidt proviant eller hvile sig.

Destinationer
Ud over at der er flotte ruter at cykle i Danmark er der også mange spændende steder, man kan besøge på sin ferie. Over hele landet er der populære turistdestinationer, og Fyn samt de omkringliggende øer er for eksempel et populært cykelområde. Naturen er afvekslende og præget af bløde bakker, infrastrukturen er velegnet til cykler, og man kommer gennem mange hyggelige købstæder og lokalområder.

Også Nordsjælland er et dejligt sted at tage cyklen med til, da der for eksempel er en lang række skønne strande og smukke havne, der er oplagte at besøge om sommeren.

Flere annoncer