Af - 06/01-17 06:23

Dårlige manerer spolerer koncerter og bio-tureDårlige manerer spolerer koncerter og bio-ture

Ringetoner fra mobiltelefoner og højlydt snak har inden for de seneste to måneder forstyrret flere end hver fjerde biograf-, koncert- eller teatergænger.

storybild

Højlydt snak og bimlende mobiler har inden for alene inden for de seneste to måneder forstyrrer flere end hver fjerde koncert,-biograf, teater- eller foredragsgænger. Her er det PJ Harvey under en koncert i Danmark i oktober sidste år. (Billede: Scanpix/arkiv)

Sidemandens mobil bipper gentagne gange under biografforestillingen. Sangerinden lukker øjnene og sender de mest dybfølte toner ud i salen, men et fåtal høre det, fordi en flok koncertgæster knævrer løs.

En biografbillet løber op i 150-175 kroner, og en koncert på et etableret spillested koster hurtigt det dobbelte. Men det er langt fra alle, der får fuld valuta for pengene. Flere end hver fjerde danske biograf-,koncert-,teater- og og foredragsgænger er inden for de seneste to måneder blevet forstyrret af højlydt snak, ringende mobiltelefoner eller lignende. Det viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for metroxpress.

Hvad er din værste oplevelse? Send den gerne til ta@mx.dk.

Trecifret millioninvestering skal give bedre koncertoplevelser
Trecifret millioninvestering skal give bedre koncertoplevelser


- I foråret havde vi en koncert med en amerikansk sangerinde, som har en enormt inderlig og smuk stemme. Koncerten var meget vokal, og der sad tre piger, som helt åbenlyst ikke havde set hinanden længe. De snakkede sig igennem hele koncerten, og det var enormt generende.
Ditte Sig Kramer, kommunikationschef på spillestedet Vega

På Københavns største spillested, Vega, oplever kommunikationschef Ditte Sig Kramer, at der er sket et skred. Selv om Vega på skærme ved indgangen henstiller til at gemme snakken til baren efter koncerten, sker det ofte og oftere, at folk ikke viser hensyn.

- Flere og flere bruger koncerter som et socialt mødested frem for at mødes på en bar eller café og snakke. De glemmer, at de andre gæster altså har givet 350 kroner for at høre en koncert, siger hun og tilføjer, at publikum ofte holder selvjustits ved at prikke hinanden på skulderen, når der bliver snakket for meget.

Københavnere raser: For meget larm og tobaksrøg i byen
Københavnere raser: For meget larm og tobaksrøg i byen

I Nordisk Films 20 biografer landet over hører højtlydt snak og bimlende mobiltelfoner ifølge salgs- og markeringschef Jacob Elkjær-Hansen til sjældenhederne.

- Nogle bliver generet, hvis siddemanden rasler med slikposen. Vi har alle sammen forskellige tærskler. Det er undtagelsen, at vores kontrollører må skride ind og bede nogen blandt publikum dæmpe sig, siger han og tilføjer, at biografgængere har mulighed for at få refunderet billetten, hvis de klager over generende støj under forestillingen, og klagen er velbegrundet.

Nogle af verdens største nulevende kunstnere er trætte af, at publikum har travlt med deres smartphones under koncerterne.

Grøn Koncert laver markant ændring i tourplanen for 2017
Grøn Koncert laver markant ændring i tourplanen for 2017

- I skulle nyde koncerten i virkeligheden i stedet for gennem jeres kameraer, råbte verdensstjernen Adele ud til publikum under en koncert i Italien sidste år.

'Samme sommer tog det nydannede superband ’Prophet of Rage’, - sammensat af medlemmer fra Rage Against The Maschine, Cypress Hill og Public Enemy - konsekvensen og blockede publikums telefoner under deres første koncert.

Alle publikummer fik udleveret et såkaldt Yondr-cover til mobilen, som fysisk klapper ned og låser mobilen inde, når man opholder sig i koncertzonen.

Ny stor arena står nu klar i København
Ny stor arena står nu klar i København

Selv om løsningen er effektiv, tiltaler den ikke Kristoffer Bramsen, direktør for spillestedet Pumpehuset. Tværtimod.

- Telefonerne er en vigtig del af mange koncerter i dag. Både for kunstnerne og publikum. Nogle kunstnere lægger billeder op live under koncerten til deres flere hundrede tusinde følgere. Det er vigtig del del af markedsføringen af deres musik, ligesom publikums billeder og delinger på Facebook og andre sociale medier er det.

Rapperen Stormzy giver den gas i Pumpehuset. Foto: Samy Khabtani

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science i december 2013 husker vi dårligere, når vi knipser vilkårligt med kameraet. Men zoomer vi ind på udvalgte detaljer af for eksempel en koncert, husker vi lige så godt, som hvis vi havde ladet kameraet blive hjemme.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx