Af Lars Dinesen - 29/11-17 21:10; Opdateret: 29/11-17 21:35

Hun åbnede Instagram i sengen: Det næste hun så fik hende til at kræve skilsmisseHun åbnede Instagram i sengen: Det næste hun så fik hende til at kræve skilsmisse

Pludselig kunne hun se noget, hun kendte alt for godt.

storybild

En russisk kvinde har droppet sin husbond efter at have fundet udsigten fra sit eget soveværelse hos en anden kvinde på det sociale medie Instagram.

»Jeg ledte ikke efter noget bestemt, det var en almindelig morgen,« siger hun og forsætter:

»Ligesom enhver anden person i det 21. århundrede begyndte jeg min dag med at bladre igennem min tidslinje på Instagram, og pludselig så jeg det her billede.«

Tandlægen Yulia Agranovych fra Skt. Petersborg, der er i slutningen af 20'erne, gjorde store øjne. da hun så noget, hun ikke plejede at kunne se fra sin seng. Nemlig udsigten fra soveværelsesvinduet. Og det på en anden kvindes Instagram-konto. Fotoet var ledsaget af ordene 'byens lys.' Billedet havde fået over 1000 likes.

Situationen blev kun værre, da hun så, at den anden kvinde også havde lagt billeder op, hvor husbonden var foran kameralinsen. Det fik hende til at konfrontere sin mand, der dog benægtede at han skulle have haft en affære. Det fik hende til køligt at kommentere billedet: 'Smuk udsigt fra min mands vindue.'

Anklagen fik den anden kvinde til at lukke sin profil på Instagram. Senere fik Yulia dog presset hende til at indrømme, at hun havde været mandens elskerinde. Elskerinden fortrød dog intet, og mente, at det var ham, der havde været utro, ikke hende.

LÆS OGSÅ Snapchat i nyt design: Sådan kommer det til at se ud

Manden forsøgte sig først i en søforklaring om, at hun var en af hans venners kæreste, og at han havde haft nogle venner på besøg, mens Yulia ikke havde været hjemme. Inden en tur i biografen havde de været i lejligheden for at få lidt varmt at drikke. Der måtte den anden kvinde have taget sit billede.

»Da gæsterne kom, så skulle de have drukket te i køkkenet, ikke i soveværelset,« havde hun sagt til ham.

Husbondens sidste forsvar var, at han aldrig havde været hende mentalt utro. Den købte hun ikke, og hun søger nu skilsmisse. Den slags mennesker kommer til at gøre det igen, mener hun.

»Jeg er glad for, at jeg finder ud af det nu, og ikke når jeg er blevet gravid, for eksempel, for vi planlagde at få børn,« siger hun.

Efter bruddet fandt Yulia ud af, at manden havde været sammen med en del andre kvinder. Hun har efterfølgende optrådt på tv, hvor hun opfordrer andre kvinder til at droppe deres utro mænd.

H/T: Mirror.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx