Af Mathias Tuxen - 26/10-17 19:27

Mand fløj over Sydafrika i campingstol med 100 balloner: Derfor gjorde han detMand fløj over Sydafrika i campingstol med 100 balloner: Derfor gjorde han det

Scenen var som taget ud af Disney-Pixar tegnefilmen 'Up' fra 2009.

Mand flyver over Sydafrika med helium-balloner

Det var et syn, som nok fik de fleste til at gnide sig i øjnene en ekstra gang. I mandags svævede en britisk mand i luften siddende i en campingstol med hundrede farverige balloner fastspændt. Mere end to kilometer over jorden.

I to timer svævede 38-årige Tom Morgan 24 kilometer oppe over skyerne uden for Johannesburg i Sydafrika. Der er dog en mening med galskaben. Tom Morgen, der driver eventyrs-firmaet 'The Adventurist', har planer om at arrangere verdens første helium-ballon-race i Afrika i 2018.

»Det var virkelig en ubeskrivelig følelse. Svæve over Afrika på en billig campingstol hængende fra en masse balloner. På en måde lige dele fredfyldt og skræmmende. Jeg kom hertil for at se, om vi kunne arrangere verdens mest vanvittige luftrace. Jeg er nu mere overbevist om, at det kan lade sig gøre end nogensinde før,« udtaler Tom Morgen i en pressemeddelelse.

Det er ikke første gang, at det engelske firma 'The Adventurist' står i spidsen for kapløb, som de færreste har fantasi til at forestille sig. Tidligere har de arrangeret et 1000 kilometer langt hestevæddeløb tværs gennem Mongoliet og et motorcykelløb hen over verdens største issø i Rusland.

Forsøget med helium-ballonerne er dog deres skøreste og vildeste til dato.

»Det bliver et langdistance race over tre dage. Et svævende eventyr under en festballoner fastspændt en stol.. formentlig det skøreste air-race nogensinde,« konkluderer Tom Morgan i en video på Youtube.

Det krævede 144 m3 helium og mere end 100 balloner, før Tom Morgan blev løftet op over skyerne og henover Sydafrika. I opstartsfasen har holdet bag også kæmpet andre og mere kritiske problemstillinger.

»Vi skulle finde ud af, hvordan man kommer på toilettet, når man er i fire kilometers højde. Og hvad man gør, hvis alle ballonerne sprænger,« siger Tom Morgan i videoen.

Op til den endelige opstigning afprøvede holdet bag en række forskellige muligheder og løsninger. Først var tanken, at det skulle foregå hen over det åbne landskab i Botswana. Langt fra havet og andre potentielt farlige områder for den interimistiske luftballon. Flere uger senere besluttede holdet og Tom Morgan, at det i stedet skulle foregå i Sydafrika. Her tog det eventyreren to hele dage at fylde de mange farverige festballoner med helium, før han mandag den 23. oktober langsomt steg til vejrs.

To nervepirrende timer senere landede Tom Morgan i sikkerhed på jorden igen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx