Af - 03/05-17 21:43; Opdateret: 03/05-17 22:32

Graviditet kom VIRKELIG bag på moren: Billedet forklarer altGraviditet kom VIRKELIG bag på moren: Billedet forklarer alt

Det må ikke ske.

storybild

(Billede: Lucy Hellein)

Billedet af en lille nyfødt amerikansk dreng afslører, hvorfor den lille dreng slet ikke var planlagt. Nu er billedet blevet delt mere end 60.000 gange på det sociale medie Facebook.

Lucy Hellein fra Texas i USA gjorde store øjne, da hun fandt ud af, at hun var gravid. Det burde nemlig ikke kunne ske, vidste hun. Den amerikanske kvinde burde nemlig have været utrolig godt beskyttet med den spiral, der skulle holde sædceller væk fra hendes livmoder. I sidste uge fødte hun drengen Dexter, der vejede lige over 4.100 gram, selv om hun og husbonden havde valgt at beskytte sig.

Det skriver britiske Metro, der har talt med den overraskede mor.

- Det var faktisk min tredje spiral, mine første to virkede upåklageligt. Den her fik jeg sat op i august, siger hun til det britiske medie og forsætter:

- Jeg fandt ud af, at jeg var gravid i december, og jeg blev nervøs på grund af spiralen.

Ifølge Netdoktor.dk er en hormonspiral sikker 99 procent sikker. Hvis spiralen bliver sat under menstruationen, så dækker den med det samme. Ellers kan der gå op til en uge før beskyttelsen virker.

I første omgang troede Lucy Hellein blot, at hun var få uger henne. Det viste sig dog, at graviditeten faktisk var nået helt hen til 18. uge. Moren, der på Facebook blandt andet beskriver sig som nørd, mener, at det var skrevet i stjernerne, at den lille søn skulle til verden.

- Han var sat til at komme til at have termin den 4. maj, (der har en særlig betydning for Star Wars-fans red.) og selv lægen sagde, at 'kraften var stærk med ham her,' forklarer hun overfor Metro.

Samtidig siger hun, at selv om familiens nyeste medlem ikke kom til verden med fuldt overlæg, føler de sig alligevel velsignede for, at han kom til verden.

Spiralen var ikke til at støve op på ultralydsbilledet, derfor mente hendes gynækolog, at den måtte være faldet ud. Den skulle dog være dukket op senere bag ved moderkagen, da lægerne tog den lille søn ved et planlagt kejsersnit.

Umiddelbart efter valgte hun at blive steriliseret.

Fredag delte hun billedet af babyen, der holdt den selvsamme spiral. Ordene 'Mirena Fail' ledsagede fotoet. Mirena er mærket, der havde produceret spiralen.

LÆS OGSÅ: Hver anden gravide kvinde oplever diskrimination

LÆS OGSÅ: TV: Han tager prøve i toilettet - resultatet ændrer deres liv for evigt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx