Af Søren Schauser - 29/12-17 21:46

Nu ser folk Disney på verdens største pornosite Nu ser folk Disney på verdens største pornosite

Folk ser noget helt andet på verdens største pornosite end planlagt

storybild

Ulovlige kopier af familiefilm som »Biler« og »Zootropolis« bliver uploadet til pornhub.com, der er en voksenfilm-pendant til YouTube.

Pornhub.com er blevet en populær adgang til både familiefilm og musicals - alt sammen dybt ulovligt.

»Biler 2«, »Zootropolis« og »Tilbage til fremtiden«?

Du forbinder måske ikke pornhub.com med den slags familiefilm. Men jo, verdens største pornosite er efterhånden blevet hjemsted for alle slags levende billeder.

Sitet er tænkt som en slags YouTube for venner af voksenfilm: Folk uploader pornografi og søger på underlivet løs i kategorier som »mom«, »french« og »compilation«.

Men muligheden for upload plus det store antal brugere har gjort pornhub.com til en stadigt mere populær platform for også film og serier.

Brugerne stjæler ganske enkelt den seneste »Star Wars« eller hele afsnit af »Game of Thrones« og lægger herlighederne ud på hjemmesiden - helt igennem lovløst.

Fantasien i henseende til søgeord kender ingen grænser.

»Zootropolis« er for eksempel blevet lagt ud med titlen »Hot Animal Action«. Et langt klip fra musicalen »Hamilton« findes både under titlen »Interracial« og det mere forfinede »Revolutionary Boys Get Dirty on American Politics Part 1«.

Hvorfor lige præcis første akt af den meget omtalte Broadway-musical om USAs første finansminister er blevet en stor ting på pornhub.com, vides ikke med bestemthed.

Folkene bag siden har ikke svaret på amerikanske mediers forespørgsler, men de ansvarlige gjorde tidligere i år opmærksom på, de overholder amerikansk lov. Hvis man opdager ulovlige film og serier, tager man dem altså ned så hurtigt som muligt.

Nogle vil også se noget ironisk i selve udviklingen: At mens YouTube i årevis har kæmpet mod pornografisk indhold, må pornhub.com nu sætte alle kræfter ind mod »The Avengers« og »Bad Santa 2«.

Hvis man virkelig vil begive sig ud i ulovligheder og stjæle andres arbejde, skal man under ingen omstændigheder se sin Disney på pornhub.com i selskab med børn - for de obligatoriske annoncer er fremdeles naturfilm.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her er de bedste talentklubber: To...
bt.dk
Stor fitnesskæde lukker flere centre
bt.dk
Mystik om Zlatan-statue: ‘Jeg aner...
bt.dk
Politiet kommer med ny udtalelse om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx