Af - 08/06-17 12:47

13-årige Paris overvandt sin største frygt: Nu hyldes hun af piger verden over13-årige Paris overvandt sin største frygt: Nu hyldes hun af piger verden over

En 13-årig britisk pige er gået viralt på Twitter, efter hun delte billeder af sig selv iført badedragt.

Bildstrecke im Grossformat »

I GALLERIET HEROVER: 22-årige Dana Falsetti fortæller, hvordan yoga lærte hende at elske sin egen krop.

Vi har nok alle en eller anden ting, vi ikke i vores vildeste drømme kunne forestille os at gøre - om det er at stille sig op og holde tale foran en stor forsamling eller trække i en badedragt og gå på stranden.

Sidstnævnte var 13-årige Paris Harveys største frygt. Den unge britiske pige lider af en stofskiftesygdom, som gør, at hun meget nemt tager på, og derfor er hun overvægtig.

Hver anden overvægtig tror, livet bliver bedre uden fedtet: Helene var en af dem
Hver anden overvægtig tror, livet bliver bedre uden fedtet: Helene var en af dem

Derudover er hun født med hoftedysplasi, hvilket betyder, at hendes ene ben er lidt længere end det andet. Det medfører, at hun halter lidt, når hun går. På grund af sin størrelse har Paris i mange år kæmpet med dårligt selvværd, og hendes overvægt og halten har gjort, at hun er blevet mobbet i skolen.

Noget af det sidste, hun kunne forestille sig at gøre, var at trække i en stram badedragt og gå på stranden - så det er lige netop, hvad hun gjorde for nylig. For at se sin værste frygt i øjnene. Og ikke nok med det - hun delte også billeder af det på Twitter.


Michael sagsøger flyselskab: Blev mast af tykke medpassagerer
Michael sagsøger flyselskab: Blev mast af tykke medpassagerer

‘Omg, jeg så min værste frygt i øjnene i dag og tog på stranden iført badedragt,’ skriver den unge pige til opslaget - som i skrivende stund har fået næsten 350.000 likes og knap 50.000 retweets.

Paris’ modige handling har desuden fået tusindvis af andre piger til at komme med opildnende og positive kommentarer, og flere har følt sig inspireret til også selv at gå i tøj, de ikke normalt ville gå i:

‘Du er smuk!! Du har inspireret mig så meget, at jeg nu vil begynde at gå ud i mine shorts, hvilket jeg aldrig har gjort før 💕,’ skriver brugeren freya-jean eksempelvis.

‘Jeg har fået opereret mine bryster mindre, og for første gang nogensinde har jeg bikini på. Tak for inspirationen 💕.’ lyder det fra brugeren Key West.

Sofie bruger størrelse XL: Er jeg for tyk til Strøget?
Sofie bruger størrelse XL: Er jeg for tyk til Strøget?

Men ikke nok med det - selveste Ally Brooke fra pigebandet Fifth Harmony har også rost Paris for at dele billederne.

‘JEG ER SÅ STOLT AF DIG, MIN SKAT 😭 OG DU SER SÅ SMUK UD!!!!!,’ skriver hun.

Paris fortæller til Daily Mail, at hun tog mod til sig, mens hun var på stranden med en ven, der også har problemer med selvtilliden. Hun sagde til ham, at hvis han tog trøjen af, så ville hun også tage sine shorts af. Og det gjorde de så.

- Jeg var nervøs for, at nogen ville komme hen til mig eller stoppe op og glo på mig, men der var ingen respons. Folk fortsatte bare, som de gjorde før. Jeg blev ved i et par timer, og jeg begyndte at føle mig komfortabel i min egen hud, fortæller hun og supplerer:

- Jeg var stolt bagefter. Det var lidt af en præstation.

Se den vilde forvandling: Han levede af kartofler i et år
Se den vilde forvandling: Han levede af kartofler i et år

Hun sætter stor pris på alle de positive kommentarer på Twitter. Der har godt nok også været nogle negative af slagsen - men dem vælger hun bare at ignorere.

- Jeg vælger at fokusere på støtten, for had er intet sammenlignet med kærlighed. Jeg synes, vi burde acceptere os selv, som vi er, siger hun til Daily Mail og tilføjer til sidst:

- Jeg prøver ikke at gøre mig selv til model, men jeg ville gerne vise folk, at det ikke betyder noget, hvor stor man er - man er født med den krop.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx