Af Bo Poulsen - 14/11-17 14:46

Vennerne troede, at de larmede for meget på restauranten - så lagde tjeneren en seddel på bordet, der gav Scott kuldegysningerVennerne troede, at de larmede for meget på restauranten - så lagde tjeneren en seddel på bordet, der gav Scott kuldegysninger

'Der er stadig gode mennesker derude.'

storybild

Første dag under amerikanske Scott Strannes udsendelse til Afghanistan fik han en tragisk besked. En besked, som gjorde de syv måneder i kampzonen ulidelig.

Han var knap nok landet, da han fik at vide, at kammeraten Chris var død i en ulykke.

»Det var hjerteskærende. Vi savner helt sikkert Chris. Han var en fantasisk fyr,« siger Scott Stranne til CBS News.

Chris og Scott Stranne var del af en gruppe, der i de seneste to år har set hinanden hver torsdag og hygget. På trods af at Scott Stranne var så langt væk, forsøgte gruppen at inkludere ham ved hjælp af eksempelvis videochat. Men det var bare ikke det samme.

Så han var en lykkelig mand, da han endelig selv kunne deltage i selskabet torsdag. For første gang i syv måneder.

Han mødtes med vennerne på et lokalt spisested i Washington i USA. Og da de var ved at være færdige med deres måltid kom en tjener over og overraskede dem med en seddel.

I første omgang troede Scott Stranne, det skyldtes lydnivauet. At de larmede for meget. Men det var slet ikke det. Tværtimod.

»Der er et par, som anonymt vil donere 300 dollars til jeres måltid,« sagde tjeneren.

Beløbet dækkede hele måltidet og mere til.

»Jeg fik kuldegysninger. Det var helt fantastisk. Jeg blev helt overvældet,« siger den hjemvendte soldat om donationen.

»I den tid vi lever i, giver dette os alle fornyet tro på menneskeheden. Der er stadig gode mennesker derude,« siger han.

Scott Stranne har lavet et Facebook-opslag, hvori han leder efter det velgørende par, som han gerne vil takke for den gode dåd.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx