Af Bodil Jessen - 16/11-17 20:01

Test dig selv: Kan du sætte komma?Test dig selv: Kan du sætte komma?

Kan du finde ud af at sætte komma de rigtige steder i disse syv sætninger? Prøv både med og uden startkomma foran ledsætninger. Hvis det mislykkes, så trøst dig med, at Dansk Sprognævn ikke mener, at kommaproblemer er den største udfordring for det danske sprog.

storybild

De fleste danskere sætter komma på den gammeldags facon - med startkomma - men vi er ikke særligt gode til det. Dansk Sprognævn efterlyser mere grammatikundervisning. Arkivfoto fra undervisning på Højdevangens Skole. (Billede: Anne Bæk)

Test dig selv i bunden af artiklen.

Dansk Sprognævn får mange spørgsmål fra danskerne om, hvor kommaet skal placeres rigtigt. Folk er især i tvivl om, hvor kommaet skal placeres foran ledsætninger, oplyser direktør Sabine Kirchmeier fra Sprognævnet.

Det er spørgsmål om, hvor kommaet skal stå, hvis ledsætninger indledes med præpositioner, adverbier eller tidskonjunktioner. Spørgsmål om, kommaet skal stå før eller efter »fordi«, »som om«, »som« og »end«? Og hvor det skal stå i ledsætninger med hv-ord?

»Der er mange faldgruber, og der er ikke nogen nem regel for, hvor man skal sætte kommaet. Men folk vil så gerne gøre det rigtigt,« forklarer Sabine Kirchmeier.

I Danmark er det valgfrit, om man vil sætte startkomma foran ledsætninger eller undlade startkomma. Dansk Sprognævn har i adskillige år anbefalet det sidste. Det er der bare ikke ret mange, der følger herhjemme.

»Vi får i Sprognævnet mange spørgsmål om komma, og mange af spørgsmålene handler om startkommaets placering. Hele paragraf 50 i retskrivningsordbogen handler om startkommaets placering i alle de situationer, hvor man kan være i tvivl om, hvor det skal stå,« siger Sabine Kirchmeier.

Dansk Sprognævn anbefaler mere undervisning i sætningsgrammatik i skolerne, for det kræver den samme grammatiske viden, uanset om man sætter startkomma eller ej. Det er ikke nok at sige, at man bare sætter kryds-og-bolle. Det skal man også kunne, men man skal kunne mere end dét, hvis man har intentioner om at være en rigtig haj til kommatering.

De nuværende kommaregler er fra 2004, men kommareglerne har været omdiskuterede siden 1990erne. Det er især den danske valgfrihed mellem to kommatyper, der fra tid til anden bringer sindene i kog. Kommareglerne var senest til debat i 2014, hvor bl.a. Venstre og Socialdemokratiet krævede mere undervisning i dansk sprog og grammatik samt en national sprogstrategi.

En udløber af debatten var, at Sprognævnet igangsatte en større undersøgelse af kommatering. Fire undersøgelser er nu afsluttet, og Sprognævnet er i øjeblikket i gang med at undersøge gymnasiestile. I en foreløbig status på baggrund af de første undersøgelser ser Sabine Kirchmeier ingen grund til at ændre reglerne og droppe den nuværende valgfrihed mellem de to kommatyper.

»Der er en stor gruppe mennesker, der gerne vil være fri for kommatyranniet, og som er glade for ikke at blive begrænset i deres tegnsætning. For eksempel sætter vores nylige modtager af Nordisk Råds litteraturpris, Kirsten Thorup, stort set ingen startkommaer. Skal vi til at sætte røde streger i hendes og andre forfatteres romaner?« påpeger Sabine Kirchmeier.

Selv om Dansk Sprognævn får mange spørgsmål om kommaer, er det langt fra den største udfordring for det danske sprog, lyder det fra Sprognævnets direktør.

Syv hurtige MED komma foran ledsætninger (de 'gamle' regler)

Syv hurtige UDEN komma foran ledsætninger (de 'nye' regler)

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx