Af Amalie Abildgaard - 07/11-17 15:40

Kvinde skulle føde - da hun så lægen, måtte hun kigge en ekstra gang Kvinde skulle føde - da hun så lægen, måtte hun kigge en ekstra gang

En amerikansk kvinde måtte kigge en ekstra gang, da fødselslægen ankom.

storybild

En nyfødt babys gråd er som regel et tegn på, at barnet er sundt og rask - men i denne situation kan det måske også betyde, at barnet er sundt - og skræmt fra vid og sans.

En doktor fejrede Halloween udklædt, mens han var på arbejde på Tennessee Hospital i USA, skriver flere amerikanske medier herunder People.

Lægen Paul Locus, der hjælper børn til verdenen, var klædt ud som den frygtindgydende Joker kendt fra Batman-universet, som skuespilleren Heath Ledger blandt andet har portrætteret. Og heldigvis var det et ægtepar med humor, der landede på lægens briks denne Halloween.

»Vi synes, det var utroligt sjovt og meget spændende, at vores barn blev modtaget af Jokeren,« sagde den nybagte far Justin til det amerikanske medie People.

Selv havde parret ikke regnet med at blive forældre til deres tredje barn til Halloween, da det var en uge før termin.

Doktoren Paul Locus var klædt ud, fordi han delte slik rundt til afdelingens børn, men han forsikrede parret om, at han ville skifte, inden fødslen for alvor gik i gang.

Det var parret dog ikke interesseret i.

»Jeg sagde, det ville være en cool historie, hvis han også var klædt ud under fødslen,« sagde moren Brittany til Huffington Post.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx