Af Katrine Frederikke Wandrup - 06/10-17 12:27

Skal du til fredagsbar senere? Her er der størst score-chance Skal du til fredagsbar senere? Her er der størst score-chance

Det er ikke nogen hemmelighed, at der foregår en del flirten på universiteterne rundtomkring i landet. Dog er der nogle, der er mere aktive end andre.

storybild

Modelfoto. (Billede: Scanpix)

Hvis du skal ud og vifte med ørerne i aften og overvejer at besøge en fredagsbar på en af landets videregående uddannelser, så kan det godt betale sig at læse med her, i hvert fald hvis du håber på, at aftenen kunne byde på en flirt med en sød dreng eller pige, som du endnu ikke har mødt.

Datingappen Happn har udarbejdet en liste over de videregående uddannelser i Danmark, hvor flest får et match eller et 'crush', som det hedder i appen.

Happn fungerer sådan, at du kan synes godt om personer, som er eller har været i din umiddelbare nærhed, og derfor er der god sandsynlighed for, at dine 'crushes' er til samme fest som dig.

Så skal du bare samle mod til at sige hej, når du ved, tiltrækningen er gensidig.

Nogle af stederne er måske overraskende og kan være et besøg værd. Vurdér selv ud fra listen over de mest flirtende uddannelsessteder:

1. IT-Universitetet

2. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

3. Kunstakademiets Arkitektskole

4. Professionshøjskolen Metropol

5. Københavns Universitet

6. Copenhagen Business School

7. Professionshøjskolen UCC

8. Aarhus Universitet

9. University College Nordjylland

10. Danmarks Tekniske Universitet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx