Af Fie West Madsen - 15/11-17 19:19

Miranda droppede sin kæreste på helt særlig måde: Nu er hendes metode blevet en viral trendMiranda droppede sin kæreste på helt særlig måde: Nu er hendes metode blevet en viral trend

Når dating møder slanketips.

storybild

Modelfoto.

Miranda Rose Baker slog for nylig op med sin kæreste, efter han havde kaldt hende for 'ulækker'. Efterfølgende har hun delt et såkaldt 'før og efter billede', der nu får flere kvinder til at hylde hende - og gøre hendes eksempel efter.

Det skriver The Independent.

'Efter at være blevet kaldt ulækker i går aftes har jeg med succes smidt 90 kilo!' skrev Miranda Rose Baker på Twitter ledsaget af to billeder. Et af hende selv sammen med kæresten - og samme billede, blot hvor kæresten var klippet ud af billedet.

Vægttabet henviser med andre ord til, at Miranda har skåret sin kæreste ud af sit liv - og dermed mistet hans vægt.

Miranda Rose Bakers tweet har fået flere brugere af det sociale medie til at hylde hende, ligesom det har sat gang i en bølge af kvinder, der nu deler lignende billeder, når de er gået fra deres kærester.

'Efter at være blevet kaldt en hval og fed af min såkaldte kæreste, har jeg smidt 68 kilo!!!! Før og efter!! Har aldrig haft det bedre,' skriver Twitter-brugeren Becca blandt andet med flere hyldest-beskeder til følge.

Også Mattie Harris følger trop med følgende 'før og efter'-billede med kæresten og teksten: 'Har endelig tabt 72 kilo!!! Før og efter!! Kunne ikke være mere glad!!'

Selvom flere kvinder nu deler billeder i massevis med og uden kærester, er trenden dog ikke helt ny. Flere kvinder har nemlig også tidligere på året brugt samme metode.

I oktober delte Twitter-brugeren Nai et før og efter billede, hvor man kunne se hendes massive 'vægttab'.

'Jeg havde lyst til at dele mit fantastiske vægttab og transformationen med jer allesammen. Det er mere end et år siden, jeg har tabt 104 kilo, og jeg har aldrig haft det bedre,' skrev Nai i starten af oktober med mere end 25.000 delinger og 88.000 likes til følge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx