Af Christian Hansen - 27/12-17 22:20; Opdateret: 28/12-17 08:52

Nygift par troede, de mødte hinanden på universitetet: Et 20 år gammelt billede ændrede altNygift par troede, de mødte hinanden på universitetet: Et 20 år gammelt billede ændrede alt

Et nygift par har opdaget, at deres fælles historie går meget længere tilbage, end de først troede.

storybild

Heidi og Ed Savitt blev gift i august. Privatfoto

Et nygift par har opdaget, at deres fælles historie går meget længere tilbage, end de først troede.

Heidi og Ed Savitt, der begge er 26 år, blev gift i august, efter at de blev forelsket under deres studietid på et universitet i London, skriver Daily Mail.

De mødte hinanden første gang i 2011, da Ed flyttede ind i Heidis tidligere lejlighed, hvorefter han kontaktede hende for at spørge om hjælp til at bruge stedets tørretumbler. De begyndte at date, de blev forelskede og er nu blevet gift. Men det har siden vist sig, at deres første møde skete tyve år tidligere. Dengang var de barndomskærester.

Den utrolige historie blev åbenbaret, da deres forældre begyndte at snakke sammen om deres fælles glæde ved at sejle, når de er på ferier.

I den forbindelse nævnte Heidis mor, Kay, over for Eds mor, Fiona, at hendes datter engang havde haft en kæreste, da Heidi var seks år gammel. Kay fortalte, hvordan hun huskede at hendes datter under en ferie i Gümbet i Tyrkiet holdt i hånd meget af tiden med en jævnaldrende dreng. Pudsigt nok hed denne dreng også Ed.

Først blev den spøjse historie slået hen som et tilfælde. Men da Kay to uger senere fandt et gammelt feriebillede fra turen til Tyrkiet, blev det klart, at Heidi og Ed allerede havde faldet for hinanden som børn.

»Ingen af os havde den fjerneste anelse om, at Heidi og Ed havde mødt hinanden før universitetet. Men i løbet af de to ugers ferie, holdt de i hånd det meste af tiden,« siger Kay Parker til Daily Mail.

Heidi fortæller til mediet, at deres utrolige historie har fået hende til at tro på, at der har været højere magter i spil, der har bragt dem sammen.

»Jeg troede ikke på skæbnen før, jeg fandt ud af det her, men der er ikke længere nogen tvivl - vi er helt klart bestemt for hinanden.«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forløst Brøndby-helt: 'Det her er et...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Ikonisk dansk band leverede kongelig...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx