Af Peter Voergaard - 09/11-17 17:38

Politiet opdagede kæmpe bule i mands bukser: Folk blev forbavsede, da han åbnede dem Politiet opdagede kæmpe bule i mands bukser: Folk blev forbavsede, da han åbnede dem

Politiet i Tyskland spærrede øjnene op, da de undersøgte en ung mand for nylig.

storybild

Politiet i Darmstadt i den vestlige del af Tyskland gjorde et opsigtsvækkende fund, da betjentene undersøgte en 19-årig mand tirsdag aften.

Politiet fortæller, at betjentene blev kaldt ud til et område i Hessen, hvor der var en kontrovers mellem to mænd omkring 23-tiden.

Da politiet fik styr på mændene, der blev tilbageholdt for at opføre sig beruset og aggressivt, opdagede de en 'betydelig bule' i den 19-årige mands bukser.

Til de omkringståendes forfærdelse og betjentenes overraskelse trak manden en 35 centimeter lang kongepython frem fra bukserne. Slangen blev straks fjernet fra stedet, mens manden fik lov til at overnatte i kachotten.

Det er stadig uvist, hvorfor manden havde valgt at bære sådan rundt på slangen, og hvem slangen egentlig tilhører.

Politiet mener at vide, at slangen tilhører en af mandens familiemedlemmer. De undersøger samtidig, om manden forbrød sig mod nogle love ved at opbevare babyslangen på den måde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx