Af Jeppe Elkjær Andersen - 02/11-17 19:17

Dansk shot-mærke solgt til udlandetDansk shot-mærke solgt til udlandet

Nu flytter produktionen udenfor Danmarks grænser.

storybild

Hot'n Sweet. (Billede: Bjørn Kähler)

Det kendte danske spiritusmærke Hot n'Sweet er blevet solgt til norske Arcus-Gruppen, der i forvejen råder over Gammel Dansk og Aalborg Akvavit.

Det skriver Arcus-Gruppen i en pressemeddelelse.

Hot n' Sweet, som mange nok kender for at smage af Tyrkisk Peber, er et opkøb, der skal være med til at sikre yderligere profit til Arcus-Gruppen.

»Opkøbet af Hot n'Sweet vil give en profitabel vækst i Arcus spiritus-portefølje. Hot n'Sweet har et endnu større salgspotentiale i Danmark, nu det bliver bakket op af Det Danske Spiritus Kompagni A/S,« siger Kenneth Hamnes, administrerende direktør i Arcus.

Hot n' Sweet blev lanceret af Strandgaarden Wine & Spirits A/S tilbage i 1991, og det er også det danske selskab, der sælger det kendte shotmærke til nordmændene.

Produktion flytter til Norge

Hot n'Sweet er ikke kun at finde på det danske marked, hvor den først blev introduceret, men også i Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland.

Den oprindelige Hot n' Sweet med tyrksik peber har siden 1991 fået selskab af en række andre udgaver med mentol-, kaktus-, granatæble-, passion- og lakridssmag.

Siden Hot n'Sweet blev lanceret, har det været et af de bedst sælgende shots herhjemme i Danmark.

Salget af shotmærket går igennem fra 31. december i år, og det er meningen, at produktionen flyttes til Gjelleråsen i Norge, hvor Arcus-Gruppen har en fabrik, fra februar 2018.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx