Af Ritzau - 22/03-17 04:30

Pæn stigning i bolighandler i traditionelt død periodePæn stigning i bolighandler i traditionelt død periode

Året er begyndt med et boligsalg, der er 10 procent større end sidste år og langt bedre end i kriseåret 2010.

storybild

Ejendomsmæglerne har haft mere travlt i årets to første måneder, end de havde sidste år. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen)

Selv om boligpriserne også sidste år tog sig endnu en tur opad langt de fleste steder, så har det tilsyneladende ikke betydet noget for danskernes appetit på at købe ny bolig.

Heller ikke, selv om vintermånederne traditionelt ikke er højsæson hos ejendomsmæglerne.

Tal fra Boligsiden.dk viser således, at antallet af gennemførte bolighandler i januar og februar er 10 procent højere, end de var i samme periode sidste år.

Og i hver eneste af de 11 landsdele var handelsaktiviteten højere end sidste år.

Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk havde forventet, at de stigende boligpriser måske ville have lagt en dæmper på salget.

- Det er ganske enkelt ikke sket, og det skyldes to ting: At renten er lav, og at der generelt hersker en udpræget optimisme blandt boligkøberne, siger hun i en kommentar til tallene.

At prisudviklingen måske alligevel har spillet ind, ses på tallene for de enkelte landsdele.

Det er påfaldende, at København by sammen med Østjylland, Nordjylland og Fyn er de landsdele, hvor stigningen i handelsaktiviteten er mindst.

Det er samtidig de byer, hvor de største byer ligger, og hvor prisstigningerne har været højest.

Omvendt har Bornholm, Vest- Øst- og Sydsjælland samt Sydjylland alle oplevet tocifret vækst i antallet af handler.

Det samme har Nordsjælland, men her spiller det stigende sommerhussalg ind.

Med 10.632 solgte boliger landet over i årets to første måneder er salget allerede langt over niveauet i 2010, hvor finanskrisen for alvor begyndte at bide på boligmarkedet.

Helt præcist er der solgt 70 procent flere, end man gjorde i den tilsvarende periode dengang.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx