Af - 03/06-17 17:29; Opdateret: 03/06-17 17:48

Kæmpekrise tvinger Jensens Bøfhus til at ændre menukortetKæmpekrise tvinger Jensens Bøfhus til at ændre menukortet

Jensens Bøfhus tager nu en række nye tiltag i brug i håb om at vende den økonomisk trængte skude.

Bildstrecke im Grossformat »

Det ser ikke godt ud for Jensens Bøfhus.

Familierestauranten, der siden 1984 har leveret bøffer og softice til det brede publikum (de første seks år under navnet 'Bøf España'), kæmper ifølge TV2.dk med et kæmpe million-underskud.

Ifølge det netop offentliggjorte regnskab kom koncernen Jensens Food Group A/S ud af 2016 med et underskud på 31 millioner kroner før skat. Derudover er koncernens salg faldet med 8,7 procent siden 2015.

Populære restaurantkæder afsløret: Har store problemer med hygiejnen
Populære restaurantkæder afsløret: Har store problemer med hygiejnen

Jensens Bøfhus fik i 2014 familien Danmark på nakken, da man valgte at sagsøge en lille nordjysk fiskerestaurant for at bruge navnet 'Jensen'. Den økonomiske nedtur var på daværende tidspunkt allerede i fuld gang, og nu begynder det for alvor at se sort ud.

Koncernen skylder SEB Bank 160 millioner kroner og har ifølge regnskabet en aftale til og med den 31. august 2017. Ledelsen håber dog at kunne rykke datoen til udgangen af året. Man håber samtidig på at kunne få investorer til at skyde penge i koncernen. Sker der ikke, risikerer de at måtte lukke.

Bøfhus retter dum fejl i logo: Kan du se ændringen?
Bøfhus retter dum fejl i logo: Kan du se ændringen?

Der er i Danmark 44 Jensens Bøfhus-restauranter i Danmark, der i 2016 fik besøg af fem millioner gæster. Man glæder sig i nødens stund over, at kundeklubben 'Club Jensen' stadig er i fremgang med over 300.000 medlemmer. I håb om at vende de negative regnskaber forsøger man i år at re-brande Jensens Bøfhus. Det sker med et nyt menukort, ændrede priser 'mere nutidige' retter.

Som konsekvens af det store underskud har stifteren og eneejeren af Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, valgt at trække sig som direktør og overlader posten til Dorte Gleie, der tidligere har været administrerende direktør for 'Den blå planet' i København.

- Vi kan ikke blive ved med at køre med underskud. Det kan ingen forretning. Men processen med at ændre forretningen har kostet langt mere, end jeg havde forestillet mig. Det er dyrt at lukke restauranter og sige farvel til ansatte. Men vi er tæt på målet, og vi tror på, at forretningen giver overskud i 2018, siger Palle Skov Jensen til Børsen.

Presset bøfboss kan ikke få solgt: Nu skruer han priserne ned
Presset bøfboss kan ikke få solgt: Nu skruer han priserne ned

Sidste år lukkede man en Jensens Bøfhus i Sverige og en i Tyskland. I år har man måttet lukke yderligere to restauranter på Amager og i Næstved.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx