Af Ritzau - 28/02-17 23:51; Opdateret: 01/03-17 01:25

YouTube går i kødet på tv-udbydere med ny tv-kanalYouTube går i kødet på tv-udbydere med ny tv-kanal

Videoportalen YouTube lancerer en tv-kanal, der blandt andet vil sende programmer fra ABC, Fox og NBC.

storybild

Googles moderselskab, Alphabet, ejer YouTube, der vil lave en kanal, der skal hamle op med de store tv-selskaber. Arkiv. (Billede: Reuters/Lucy Nicholson)

Videoportalen YouTube vil inden for de kommende måneder lancere en streaming-kanal, der blandt andet vil tilbyde live-tv.

Tjenesten skal hedde YouTube TV.

Det er meningen, at den skal tiltrække yngre generationer med nyheder, film og tv-programmer, siger YouTube-chef Susan Wojcicki ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lanceringen bliver set som en direkte udfordring af traditionelle tv-selskaber og tv-udbydere.

I modsætning til de fleste traditionelle udbydere vil YouTube TV ikke kræve, at man binder sig til en tv-pakke med en lang række kanaler, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nye service vil i første omgang give folk i USA mulighed for at få adgang til store tv-netværk som ABC, CBS, Fox og NBC.

Desuden vil både sportskanaler og dusinvis af populære tv-kanaler blive tilbudt, skriver YouTube ifølge AFP i en pressemeddelelse.

Kanalen vil komme til at koste 35 dollar om måneden.

Hver abonnent kan oprette seks brugere.

- YouTube TV er lavet specifikt til at imødekomme behovene fra en ny generation af tv-fans. De vil se, hvad de vil, hvor de vil, hvornår de vil, uden at de forpligter sig, siger Wojcicki under en briefing via YouTube.

YouTube TV vil også tilbyde det brugerindhold, der bliver genereret på portalen YouTube.com hver måned.

Tv-kanalen vil blive gjort tilgængelig på alle former for platforme. Lige fra tv til tablets og telefoner.

USA vil i første omgang blive det eneste marked, hvorpå YouTube TV bliver lanceret.

Men ifølge YouTube selv vil det snart blive muligt at abonnere andre steder i verden.

YouTube TV vil også give brugeren mulighed for at optage programmer. På den måde kan de blive set, når det passer brugeren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx