Af Sebastian Bjerring Jensen - 09/08-17 21:58

Supermarkeds-dræberen opruster: Nu kan du købe varer, du ikke er vant til at seSupermarkeds-dræberen opruster: Nu kan du købe varer, du ikke er vant til at se

Nemlig.com opruster udvalget gevaldigt.

storybild

(Billede: Niels Ahlmann Olesen)

Eyeliner, grilltang og neglelak.

Det er ikke varer, du er vant til at se, når du klarer ugens indkøb på internet-supermarkedet Nemlig.com. Men sådan bliver det fremover.

Det skriver Børsen.

Nemlig.com opruster og introducerer nu non-food-produkter i sortimentet. Det betyder, at du snart kan købe eksempelvis makeup og grilludstyr hos 'supermarkeds-dræberen', der siden de tog kampen op mod de traditionelle supermarkeder har haft stor succes.

I april 2017 kunne Nemlig.com fremvise et regnskab, der viste, at de i de seneste seks måneder havde oplevet en stigning i omsætningen på 27 procent.

»Udvidelsen til nonfood er en del af vores treårige strategi, der bliver offentliggjort i slutningen af september,« siger administrerende direktør i Nemlig.com, Stefan Plenge, til Børsen.

På Nemlig.com kan du klare dine indkøb hjemme fra sofaen, og så vil dine varer efterfølgende blive leveret til døren.

Udvidelsen vil samtidig betyde, at Nemlig.com eksempelvis kan anbefale kunderne at købe en grilltang, når de allerede har lagt en pakke grillpølser i indkøbskurven.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx