Af - 04/03-14 16:14; Opdateret: 07/03-14 07:25

Metroxpress beklager artikelMetroxpress beklager artikel

Mx.dk præciserer artikel, som blev bragt onsdag aften.

storybild

(Billede: screendump)

Mx.dk publicerede onsdag aften onsdag den 26.02 2014 klokken 23.30 et arbejdsdokument, der var under produktion og dermed ikke færdig-bearbejdet.

Det beklager metroxpress.

I artiklen fremgik det, at Foreningen 'Støt Bollerne', der drives af John Damsgaard, ikke har tilladelse til offentlige penge-indsamlinger.

Kræftens Bekæmpelse: Narkodømt slår plat på kræftsyge
Kræftens Bekæmpelse: Narkodømt slår plat på kræftsyge

Københavns Vestegns Politi samt Syd- og Sønderjyllands Politi havde forinden oplyst til metroxpress, at de to virksomheder med navnene »Forening Stop Kræft« (begge virksomheder har samme navn), der har adresse i henholdsvis Albertslund og Toftlund, ikke har tilladelse til offentlig indsamling.

I artiklen fremgik det dog ikke, at John Damsgaard også har oprettet en forening med samme navn (Foreningen Stop Kræft), som har fået anerkendt en anmeldelse af offentlig indsamling hos Nordsjællands Politi.

Metroxpress beskrev ligeledes, at John Damsgaard ikke ønskede at udtale sig, da vi ikke havde fået en reaktion inden den fysiske avis' deadline.

John Damsgaard henvendte sig dog til metroxpress efterfølgende, hvor han oplyste, at hans forening har fået tilladelse til indsamling af Nordsjællands Politi.


Nedenfor kan du læse artiklen, som den blev bragt i sin oprindelige form:


Foreningen 'Støt Bollerne' er ulovlig

Lige siden den tidligere narkoforbryder John Damsgaard kom ud af fængslet, har han haft travlt med at samle penge ind til initiativet 'Støt Bollerne'.

Men foreningen, der er hævder at arbejde til fordel for mænd med testikel-cancer, har slet ikke har tilladelse til penge-indsamlinger, kan metroxpress i dag afsløre.

For at få lov til at afholde en offentlig indsamling, skal foreninger søge om tilladelse hos den lokale politikreds, men det har John Damsgaard ikke gjort, bekræfter både Københavns Vestegns Politi samt Syd- og Sønderjyllands Politi over for metroxpress.

- Vi har ingen ansøgning eller tilladelse til indsamling registreret, fastslår Helle Lundberg, kommunikationsrådgiver ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

John Damsgaard og 'Støt Bollerne'-foreningen bliver kraftigt kritiseret af indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.

- Vi er rigtig kede af, at der foregår ulovlige indsamlinger, for det svækker tilliden til indsamlingsvelgørenheden i Danmark, siger generalsekretær Robert Hinnerskov.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx