Af - 26/05-14 12:07

Kollegers dårlige hygiejne plager os hver dag - er du en af dem?Kollegers dårlige hygiejne plager os hver dag - er du en af dem?

Hver femte danske medarbejder har kolleger med så dårlig hygiejne, at det er generende i hverdagen, viser undersøgelse.

storybild

Uhygiejniske kolleger er en af de ting, der plager mange danskere på deres job. (Billede: ERIC AUDRAS)

Er du træt af kolleger, der glemmer deodoranten, stikker grabberne ned i buffeten eller sviner fællesarealerne til?

Så er du ikke alene med din frustration.

I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress, svarer 20 procent af danskere i job, at de har kolleger med så dårlig hygiejne, at det generer dem i dagligdagen.

Vil du gerne holdes opdateret med nyheder inden for arbejdsmarked og erhverv? Så 'like' MX Penge her.

Lars Münter, der er projektchef i Rådet for Bedre Hygiejne, kalder det et reelt arbejdsmiljø-problem:

- Det viser, at vi faktisk går meget op i andre menneskers hygiejne, og derfor er det også et emne, som ledelsen bør tage fat på, siger Lars Münter.

Hygiejnen halter: Så klamt er tag-selv-brødet
Hygiejnen halter: Så klamt er tag-selv-brødet

Det dog ofte den skjulte dårlige hygiejne, der er problematisk, forklarer Jeanette Staffeldt, som er arbejdsmiljøkonsulent i FOA.

- Der er forskel på, om det drejer sig om en person, der ikke går så tit i bad og har fedtet hår. Det er synligt. Og så om det er en kollega, der sjældent vasker sine hænder, for det kan man ikke umiddelbart se, siger Jeanette Staffeldt og tilføjer:

- Folk, der ser nydelige ud, kan jo godt gå på toilettet uden at vaske hænder bagefter, og så har vi balladen. Flere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem sygefravær og dårlig håndhygiejne.

Fastfood-kunde filmer ansat der vasker fødder i køkkenvasken
Fastfood-kunde filmer ansat der vasker fødder i køkkenvasken

I nogle tilfælde kan man godt tillade sig at konfrontere kollegaen, mener hun:

- Hvis det er ens nærmeste kollega, som man er vant til at snakke privat med, kan man måske godt anbefale vedkommende at bruge en deodorant. Men hvis det er en person, man ikke har et sådant forhold til, er det nok lidt unaturligt.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx