Af - 26/08-14 21:19

Trustpilot-app snyder danskerne: Fjerner dårlige anmeldelser fra FacebookTrustpilot-app snyder danskerne: Fjerner dårlige anmeldelser fra Facebook

Efter Trustpilot har fået kritik tirsdag, har virksomheden nu i sinde at ændre på kritiseret app.

storybild

Det er et lidt andet indtryk, man får, hvis man tjekker anmeldelserne direkte fra Fullrates Trustpilot-side i forhold til deres Facebook-side, hvor der er lutter gode anmeldelser. (Billede: Facebook/screendump)

Brugeranmeldelses-hjemmesiden Trustpilot har lavet en Facebook-app, der tillader deres kunder at fjerne alle negative anmeldelser fra Trustpilot på deres Facebook-side, så danskerne kan få indtrykket af, at der kun er gode anmeldelser.

Det skriver Politiken tirsdag.

Utilfredse kunder raser over deres banker
Utilfredse kunder raser over deres banker

Trustpilot-appens standardindstilling medtager nemlig kun anmeldelser med 4 og 5 stjerner, hvorfor der opstår et misvisende billede af virksomhedens serviceniveau medmindre virksomhederne, der benytter sig af appen, selv ændrer på det.

Forbrugerrådet TÆNK er ikke tilfredse med den løsning.

- Det er problematisk, fordi TrustPilot og tilsvarende sider er et rigtigt godt redskab for forbrugerne til at bedømme firmaer, og det bliver jo problematisk, hvis man alligevel ikke kan stole på dem, siger vicedirektør i Forbrugerrådet TÆNK, Vagn Jelsøe til Politiken.

Danske familiers ferier smadret af fulde unge
Danske familiers ferier smadret af fulde unge

Metroxpress har været i kontakt med flere af de firmaer, der bliver fremhævet af Politiken.

Hos OK Benzin var man slet ikke klar over problematikken, før henvendelse fra metroxpress.

- Der er ikke nogen, der har fantasi til at forestille sig, at den var indstillet til det, siger kommunikationschef hos OK Benzin Lene Bonde, der dog indrømmer, at:

- Selvfølgelig var der nogen, der skulle have undret sig over det. Men det er der desværre og beklageligvis ikke, siger hun og lægger vægt på, at der ikke var tale om, at de bevidst ville snyde deres kunder.


Her ses et eksempel på, at de dårlige anmeldelser er blevet siet fra. Foto: Screendump/Trustpilot

Vil ændre på app
Til metroxpress skriver Peter Holten Mühlmann, Trustpilots CEO og grundlægger i en mail:

- Det er vigtigt at understrege, at Facebook-app’en viser en klar angivelse af virksomhedens TrustScore samt det samlede antal anmeldelser, virksomheden har på Trustpilot. Vi forsøger dog hele tiden at udvikle og optimere vores services. Derfor lytter vi også til feedback, og vi vil nu se på, om der er nogle ting, vi kan ændre for at gøre vores Facebook-app bedre.

- Bl.a. vil vi arbejde på, at default-indstillingen i Facebook-app’en ikke selekterer blandt anmeldelserne. Vi vil også se på, hvordan vi kan gøre det tydeligere, at anmeldelserne på virksomhedernes Facebook-sider er et udvalg af anmeldelser, lyder det fra Trustpilots grundlægger.

Afsløret: Firmaer snyder sig til god omtale
Afsløret: Firmaer snyder sig til god omtale

OK Benzin har efterfølgende ændret indstillingerne, så man nu også kan se de negative anmeldelser.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fullrate og Elgiganten, der også nævnes i artiklen. Men El-Giganten har dog valgt at ændre indstillingerne på app'en i løbet af tirsdagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx