Af - 29/01-15 14:08; Opdateret: 29/01-15 16:47

Nordea chikanerede kunde: Skal betale erstatningNordea chikanerede kunde: Skal betale erstatning

En bankrådgiver har forskelsbehandlet og chikaneret en flygtning, fastslår Ligebehandlingsnævnet. Nordea beklager og betaler 10.000 kroner i godtgørelse.

storybild

- Lær dansk eller tag hjem til dit hjemland.

Sådan lød det fra en Nordea-ansat ifølge en kunde af anden etnisk herkomst, der henvendte sig til banken.

Manden, der kom til Danmark som flygtning i 2009, har klaget over behandlingen til Ligebehandlingsnævnet, som nu har givet ham medhold.

Nordea skal betale 10.000 kroner i godtgørelse.

- Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en bankrådgiver ved indklagede bank udsatte klager for chikane, skriver Ligebehandlingsnævnet, der desuden tilføjer, at “klager lider af posttraumatisk belastningsreaktion som følge af tortur i sit hjemland.”

Fitness World skal betale 25.000 til 19-årig pige
Fitness World skal betale 25.000 til 19-årig pige

Sagen startede, da manden kontaktede Nordea angående et lån. Klageren blev ifølge eget udsagn udsat for meget grov og racistisk behandling af bankrådgiveren.

Under sagsbehandlingen har Ligebehandlingsnævnet blandt andet lagt vægt på klagers psykologs journal-notat:

- Nordea-medarbejderen havde nægtet at tale engelsk, hvilket M ellers angiveligt meget venligt havde bedt hende om. I stedet overfusede hun ham og sagde, at det var for dårligt, at han ikke kunne tale dansk. Hvad ville han så her i landet og så videre.

Grov sms-besked koster diskotek 5.000 kroner
Grov sms-besked koster diskotek 5.000 kroner

Nordea oplyser til metroxpress, at afgørelsen er taget til efterretning:

- Det er ulykkeligt og beklageligt, når en kunde ikke føler sig hørt og forstået. Vores ambition er det stik modsatte. Vi har mange medarbejdere, der taler engelsk, så det er muligt at tale med os – også, hvis man ikke har dansk som sit modersmål, siger HR-direktør Niels Gregers Hansen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx