Af Ritzau - 28/04-17 11:02

Højere bidragssatser øger overskud i Danske Banks boligbutikHøjere bidragssatser øger overskud i Danske Banks boligbutik

Indtægter for gebyrer på boliglån steg med 95 millioner kroner i Realkredit Danmark, Danske Banks boligbutik.

storybild

Boligmarkedet er i fortsat bedring, og det er kassen hos Realkredit Danmark også. Det viser selskabets regnskab for første halvår. (Billede: Free/Colourbox)

Selv om flere end 1200 boligkunder i Realkredit Danmark, som hører under Danske Bank, fik et boliglån med negativ rente, øgede realkreditinstituttet alligevel sin indtjening i første kvartal.

Stigende indtægter fra bidragssatser sikrede, at Realkredit Danmark fik et resultat på 1,2 milliarder kroner mod 1,1 milliard kroner i samme periode 2016.

- Bidragsindtægterne steg med 95 millioner kroner primært drevet af en øget udlånsportefølje og stigende gennemsnitlige bidragssatser, skriver selskabet i regnskabet.

Administrerende direktør Carsten Nøddebo er godt tilfreds.

- Resultatet afspejler en forbedring af Realkredit Danmarks markedsposition, en fortsat bedring på boligmarkedet og et højt aktivitetsniveau på markedet for erhvervsejendomme.

- Med udsigt til fortsat fremgang på arbejdsmarkedet, en positiv reallønsudvikling og lave renter forventes boligpriserne at stige med 3-4 procent i år. Også markedet for fritidshuse viser tegn på at være på vej op, siger han i regnskabet.

Bruttoudlånet hos Realkredit Danmark steg i første kvartal til 32 milliarder kroner mod 22 milliarder kroner i samme periode i 2016.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx