Af - 03/09-13 11:44; Opdateret: 03/09-13 12:33

Fantasipris: Flyv en tur til New York for 999 kr.Fantasipris: Flyv en tur til New York for 999 kr.

Flyselskabet Norwegian præsenterede i dag de nye direkte ruter til USA fra Skandinaviens hovedstæder. Og er man heldig kan man flyve til spotpris.

storybild

Her er Norwegians våben i priskrigen i luften. Dreamlineren har en god brændstoføkonomi. Blandt andet derfor kan det norske flyselskab nu udbyde uhørt billige billetter til amerikanske storbyer. (Billede: Polfoto)

En flybillet til New York kan komme helt ned på 999 kroner, når Norwegian åbner for direkte afgange fra de skandinaviske hovedstæder til flere store amerikanske priser.

Det offentliggjorde Norwegian i dag på et pressemøde, skriver dr.dk

Der bliver to ugentlige afgange fra København. Fra 1. marts kan man flyve til Los Angeles og fra 28. februar til New York.

Og er man rigtig heldig, kan man gafle en enkeltbillet til Los Angeles for 1499 og til New York for kun 999 kroner.

LÆS OGSÅ: Lønkrig i luften: Så meget tjener kabinepersonalet

Administrerende direktør hos Norwegian, Bjørn Kjos fremhævede især ruterne til Vestkysten, hvor der i dag er meget få direkte fly fra Skandinavien.

- Vi høster de lavthængende frugter. Der er meget lidt flytrafik til den amerikanske vestkyst, fortalte administrerende direktør Bjørn Kjos ifølge dr.dk.

De øvrige amerikanske ruter - til San Francisco og Orlando - vil afgå fra Stockholm og Oslo.

Norwegian har investeret i den nye flytype Dreamliner, som har en ekstremt god brændstoføkonomi. Samtidig kan den norske flymastodont udbyde så lave billetpriser, fordi selskabet holder lønningerne i bund. De nye fly er nemlig indregistreret i Irland og det giver mulighed for billig, udenlandsk arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Ekspert: SAS på vej mod ny krise

Norwegian havde i juli måned det højeste antal passagerer nogensinde i en enkelt måned. Med hele 2 millioner rejsende satte selskabet rekord og slog sidste års tal med 17 procent.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Martin var på hyggelig tur i skoven:...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Superligaens største stjerne tordner:...
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx