24/04-18 13:49

FOA-formand vil lade aftale i regioner bane vej for restenFOA-formand vil lade aftale i regioner bane vej for resten

- Jeg er optimistisk omkring, at vi kan lande et forlig på det regionale område, siger Dennis Kristensen.

storybild

København K. Mens stemningen bliver fortsat mere fortættet i og uden for Forligsinstitutionen i København, efterhånden som tirsdagens forhandlinger skrider frem, så dæmrer en optimisme hos en af lønmodtagernes forhandlere.

Fagforbundet FOAs formand, Dennis Kristensen, sidder med ved forhandlingsbordet både for ansatte i kommuner og regioner. Forhandlingerne har rykket sig, lyder det.

- Jeg er optimistisk omkring, at vi kan lande et forlig på det regionale område. Og kan vi det, ser situationen helt anderledes ud, siger Dennis Kristensen.

- Man kan måske sige, at vi er ved at skrue proppen af ketchupflasken. Så kender man effekten. Når først proppen er kommet af, og man har rystet flasken tilstrækkeligt, så begynder det at hjælpe, siger han.

Lønmodtagerne har gennem forløbet stået fast på en såkaldt musketered under sloganet "en løsning for alle".

Det betyder, at parterne på tværs af stat, regioner og kommuner skal være enige om lønstigninger, sikring af betalt spisepause og en aftale om arbejdstid for lærere og undervisere. Ellers er der ingen aftale.

Samme melding har også lydt fra arbejdsgiverne. Men arbejdsgiverne er parate til at indgå aftaler, der hvor det er muligt, har kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, sagt tidligere tirsdag. Det skal begrænse omfanget af en eventuel konflikt.

En løsning som Dennis Kristensen, og også Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, tidligere har talt for.

Dennis Kristensen vurderer, at en aftale i regionerne kan bane vej for aftaler i kommunerne og staten.

- Der er lidt færre udfordringer i regionerne, fordi løsningen på lærernes arbejdstid skal findes i kommunerne. Så selvfølgelig er problemstillingerne større der.

- Men jeg har på fornemmelsen, at det vi har gang i med regionerne kunne være en form for fødselshjælper for kommunerne og staten, siger han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx