Af - 04/08-14 16:48

Danske fyre tjener kassen på brugte smartphonesDanske fyre tjener kassen på brugte smartphones

En gruppe unge iværksættere har skabt en god forretning ved at istandsætte og sælge brugte smartphones og tablets.

storybild

Salg af brugte smartphones er blevet en god forretning for en gruppe danske iværksættere.

Når batteriet er dødt, skærmen er gået itu, eller knapperne ikke virker længere, vælger mange danskere at smide den gamle smartphone i skuffen og købe en ny.

Men en gruppe unge iværksættere fra København har fundet ud af, at der er meget mere levetid - og værdi - i den brugte elektronik.

De har startet virksomheden Phonetrade.dk, som i løbet af det første halvår af 2014 har omsat for over en million kroner.

19-årig dansker har skabt million-forretning på rekordtid
19-årig dansker har skabt million-forretning på rekordtid

Kort fortalt går konceptet ud på at opkøbe, istandsætte og videresælge brugte smartphones og tablets.

Folk, der har en mobil, som de ikke længere bruger, kan få et uforpligtende tilbud og en frankeret kuvert tilsendt med posten.

- Mange har en brugt telefon liggende, som de ikke selv har mulighed for at få solgt, så det hjælper vi dem med. Det er også en måde at komme køb og smid væk-kulturen til livs, siger 22-årige Morten Zachariasen, der er en af iværksætterne bag projektet.

Dansk iværksætter står til mega-succes
Dansk iværksætter står til mega-succes

Han forklarer, at Phonetrade.dk tjekker alle varer for eventuelle tyverianmeldelser, og desuden yder virksomheden seks måneders fuld garanti på funktionaliteten udover de lovpligtige 24 måneders reklamationsret.

Siden starten af 2014 har Phonetrade.dk haft knap 800 iPhones igennem systemet, og tallet er stødt stigende.

- Vi arbejder hver eneste dag, og alle på holdet er supermotiverede, så det er helt fantastisk spændende, siger Frederik Fisker, som er ansvarlig for økonomien i virksomheden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx