Af NIELS PEDERSEN - 28/04-17 11:45

Kæmpe supermarkedskæde lukker i DanmarkKæmpe supermarkedskæde lukker i Danmark

Discountkæden KIWI lukker i Danmark. Det oplyser dagligvarekoncernen Dagrofa til Ritzau. KIWI-kæden har 103 butikker fordelt over hele landet. Cirka 30 af butikkerne konverteres til enten SPAR eller MENY, mens resten lukkes.

storybild

Ifølge BT's oplysninger blev alle butikschefer i Kiwi med kort varsel indkaldt til stormøde fredag klokken 9.30. Afhængigt af hvor i landet deres lokale Kiwi ligger, skulle butikscheferne troppe op på stormødet i Jylland eller på Sjælland. Kiwis administrerende direktør Carsten Hansen ville ifølge BT's oplysninger komme med meddelelsen til alle butikschefer samtidig via storskærm.

Klokken 17 er alle ansatte i Kiwi angiveligt indkaldt til møde i deres lokale supermarked, hvor butikschefen vil give den kedelige besked. Også de ansatte, som ikke er vagtsat fredag, skal efter sigende møde op.

Eksperter i detailhandel har igennem længere tid spået, at det kun var et spørgsmål om tid, før discount-krigen ville få sit først offer. De har i den sammenhæng peget på Fakta og Kiwi som de mest sandsynlige tabere. Begge butikker lukkede flere butikker, end de åbnede, mellem 2014 og 2015.

»Kiwi har haft svært ved at få fat og er måske den kæde, som er mindst kendt. Men de har flere tiltag på vej, og det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig,« sagde Dorte Wimmer, ekspert i detailhandel i Retail Institute Scandinavia, til Søndagsavisen i februar 2016.

Hun ville dengang ikke spå om Kiwis fremtid, men nu har det vist sig, at den norske kæde ikke kunne stå distancen på det danske marked.

Allerede i starten af 2016 annoncerede Kiwi, at 11 butikker rundt om i Danmark skulle lukkes. Men samtidig løftede discount-kæden sløret for, at 15 nye butikker var på vej.

Kiwi kom ind på det danske marked i 2008 og har i dag 103 supermarkeder fordelt over hele landet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx