Af Ritzau - 27/06-17 09:14; Opdateret: 27/06-17 09:46

Danske husholdninger lagde 47 milliarder i grønne afgifterDanske husholdninger lagde 47 milliarder i grønne afgifter

De grønne afgifter steg sidste år. Hver familie i Danmark betalte ifølge Danmarks Statistik 17.700 kroner.

storybild

De grønne afgifter steg i 2016, så hver dansk husholdning betalte 17.00 kroner. (Billede: Free/Udlånt Af Vestas Wind Systems A/s)

Hver danske familie betalte 17.700 kroner i grønne afgifter i 2016. Dertil kommer erhvervslivets betalinger.

Samlet steg de grønne afgifter med 1,8 procent til 82,4 milliarder kroner sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Grønne afgifter på energi var på 45,7 milliarder kroner i 2016 og udgjorde mere end halvdelen af de samlede grønne afgifter.

- Transportafgifterne steg med 4,0 procent i forhold til 2015 og var i 2016 på 32,6 milliarder kroner. Heraf dominerer registreringsafgifter på motorkøretøjer, der i 2016 var på 19,4 milliarder kroner, skriver Danmarks Statistik.

Husholdningerne stod for 47 milliarder kroner af de grønne afgifter.

- Den største del af de grønne afgifter er energiafgifterne, som udgjorde 9800 kroner per familie. Afgifter på transport, som især består af registrerings- og vægtafgift, er den næststørste gruppe, som udgjorde 7200 kroner per familie, skriver Danmarks Statistik om de grønne afgifter.

Erhvervslivet betalte sidste år 35,4 milliarder kroner i grønne afgifter. Heraf stod energiafgifter for 19,8 milliarder kroner.

Mens indtægterne fra grønne afgifter stiger, så står støtten til vedvarende energi for skud. PSO-afgiften, der bliver udfaset frem mod 2022, indbragte 7,4 milliarder kroner i 2016.

Det var ifølge Danmarks Statistik 80 procent af den samlede offentlige miljøstøtte. Der er indgået en aftale om, at støtten overgår til finansloven i takt med, at afgiften bliver udfaset.

Indtægterne fra Nordsøen var helt sløje i 2016. Der blev både udvundet mindre olie og olieprisen tog et solidt dyk.

- I 2016 var statens indtægter fra Nordsøen (ressourcerenten red.) 1,5 milliarder kroner. Sammenlignet med provenuet på 4,3 milliarder kroner i 2015 er der sket et fald på 65 procent.

- Siden 2012, hvor provenuet var på 21,3 milliarder kroner, er indtægterne fra ressourcerenten faldet med hele 93 procent. Ressourcerenten er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed, skriver Danmarks Statistik.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx