Af - 17/01-15 20:55

Er det her årets sjoveste jobannonce?Er det her årets sjoveste jobannonce?

Glem alt om at være serviceminded og andre floskler, her er jobopslaget, der griber ansøgningsprocessen helt anderledes an. Nå ja, og så får du Snoop Dogg som "kollega"

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Jason Decrow)

Et temmelig anderledes jobopslag er begyndt at florere på de sociale medier.

Fremfor at skrive en alenlang ønskeliste, der inkluderer egenskaber som, for eksempel, at du skal være serviceminded, udadvendt og i øvrigt god til at stå op om morgenen, så skriver telefirmaet 3 på en noget anderledes måde for at lokke folk til at sende dem en ansøgning.

Se bare her...


Den dag du fandt dit kald

Formiddag: Du står i motionscenteret. Rundt om dig løber, pumper og sveder folk med fjerne sammenbidte blikke. Alle er begravet og isoleret i deres høretelefoner, og ingen ænser de andre mennesker i lokalet.

Men du er ligeglad. Hver gang du ser en flink fyr eller sød pige, kaster du dig ubekymret ud i en snak. Det sker også i dag, og selvom fyren på løbebåndet først er lidt paf, slapper han hurtigt af og sludrer med.

For det er det, du kan - mennesker, mødet, samtalen og kemien, og du gør det ubesværet og instinktivt - helt uden bagtanker.

Hvis blot du kunne tjene penge på det…


På klubben

Samme aften: Du står foran baren på natklubben. Ingen kan presse sig gennem menneskemylderet, og kun få får drinks i hånden. Alle holder hidsigt på deres pladser, og stemningen er anspændt.

Men du er ligeglad. I løbet af få minutter har du løsnet lokalet op. Med lidt smalltalk, en rolig hånd på et par skuldre og et afvæbnende smil får du folk omkring dig til at slappe af, åbne op og finde festhumøret frem.

Hvis bare der var en måde, du kunne tjene penge på det …

Giv den kvinde et job: Laver gennemført LEGO-ansøgning
Giv den kvinde et job: Laver gennemført LEGO-ansøgning

De fleste har nok gættet, hvor det bærer hen af. Så nu kan vi vist roligt aflive plottet i den lille jobfortælling og afsløre, at man kan tjene penge på sin personlighed ved at sælge smartphones for telefonselskabet 3 på Amager.

I butikken

Dagen efter: Din telefon endte natten på bunden af en fadøl, og du kan ikke leve uden den. Med røde øjne og hovedpine tager du afsted for at købe en ny.

Du træder ind i butikken, og på mærkværdig vis føler du dig straks hjemme. Stedet er lyst, afslappet og behageligt, og de ansatte der har en god energi. En ung smilende fyr med sort stram skjorte og keyhanger om halsen kommer over.

Lever et liv i VIP, fordi han ligner kendt komiker
Lever et liv i VIP, fordi han ligner kendt komiker

Han viser dig et par nye smartphones, og I taler lidt om vejret, din bytur og jobbet som sælger.

Man kan se hele jobopslaget her. Hvis du synes, at din personlighed passer på den lille historie ovenfor, så er fristen for at søge d. 26. januar.

Tobias blev bortvist fra job for at 'stjæle strøm' til sin mobil
Tobias blev bortvist fra job for at 'stjæle strøm' til sin mobil

Det gode er, at hvis man får jobbet, kan man blære sig i byen med, at man 'på en måde' arbejder sammen med Snoop Dogg. Og så er det endda næsten rigtigt.

Rapperen er som bekendt hyret ind til at lave reklamer for teleselskabet.

LÆS OGSÅ: TV: Meget anderledes ansøgning - kan Oscar synge sig til drømmejobbet?

LÆS OGSÅ: Nu skal Snoop Dogg sælge mobiler for 3

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx