Af Ritzau - 14/12-16 20:07; Opdateret: 14/12-16 20:23

USA hæver renten for anden gang på ti årUSA hæver renten for anden gang på ti år

Den amerikanske centralbank hæver renten. Det er et år siden, at det skete sidst.

storybild

Janet Yellen, USA's centralbankchef, har hævet renten for anden gang. (Billede: Free/Britt Leckman)

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver renten til 0,50-0,75 procent. Det er den blot anden rentestigning siden finanskrisen, oplyser FED.

Centralbanken sænkede under finanskrisen renten til nul, hvor den landede i slutningen af 2008.

Trods fremgang for den amerikanske økonomi og et jobmarked, der er blevet bedre og bedre, holdt centralbanken renten på nul frem til december 2015.

Onsdagens rentestigning er dermed den blot anden siden 2006.

Den amerikanske centralbank har været tilbageholdende for ikke at kvæle det opsving, der har ført økonomien fremad. Men nu er økonomien stærk nok, skriver centralbankens rentekomite om sin beslutning.

- Den information, vi har fået siden mødet i november, indikerer, at arbejdsmarkedet er fortsat med at styrkes og at den økonomiske aktivitet vokser i et moderat tempo.

- Jobskabelsen har været solid i de sidste måneder og arbejdsløshedsprocenten er faldet, skriver rentekomiteen.

Troen på økonomien får samtidig rentekomiteen til at varsle, at der vil komme tre rentestigninger i 2017. Det kommer dog helt til at afhænge af, hvordan virkeligheden udspiller sig.

- Valget af Trump gør det ekstremt usikkert, hvor mange gange Fed kommer til at hæve renten i de kommende år. Hvis Trump gør alvor af sine planer om store skattelettelser og øgede offentlige investeringer, kan Fed blive tvunget til at hæve renten kraftigere.

- Hvis Trump derimod udløser en global handelskrig ved at bygge høje toldmure omkring USA, kan Fed indstille renteforhøjelserne, skriver cheføkonom hos Sydbank Jacob Graven.

Med højere renter i USA og udsigten til endnu højere styrkes dollaren med det samme. Mens en dollar tidligere onsdag kostede 6,98 kroner koster den efter meddelelsen 7,03 kroner.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Alle frygter det værste: Nu kommer...
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Lige til glemmebogen: Magnussen...
bt.dk
Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx