15/12-17 10:54; Opdateret: 15/12-17 12:09

Statsansatte vil have samme lønstigninger som de privateStatsansatte vil have samme lønstigninger som de private

Lønstigninger står øverst på ønskesedlen hos de statsansattes forhandlere inden overenskomstforhandlinger.

storybild

Formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening og Centralorganisationernes Fællesudvalg Flemming Vinther. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Når de statsansattes chefforhandlere i begyndelsen af det nye år møder op til overenskomstforhandlinger, står ét krav øverst på dagsordenen.

Der skal slet og ret flere penge i lønningsposen. Og helst lige så meget, som de privatansatte fik, da de indgik ny overenskomst i foråret.

- Vores medlemmer har de seneste overenskomster været meget løntilbageholdende.

- Nu er der atter gang i dansk økonomi, og det skal vores medlemmer selvfølgelig også nyde godt af, siger Flemming Vinther.

Han er formand for Hærens Konstabelforening og for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der repræsenterer de fire centralorganisationer på det statslige område.

CFU vil fredag indlevere sine krav til de kommende forhandlinger til Moderniseringsstyrelsen, som er modpart.

Her holder den ansvarlige minister, Sophie Løhde (V), fast på, at de offentlige lønninger siden 2008 er steget mere end de private.

Derfor er det umiddelbart vanskeligt ud at finde et fælles ståsted for forhandlingerne.

- Så snakker man jo, og så snakker man lidt mere, og så bliver forhandlingerne måske lidt længere eller lidt hårdere end ellers.

- Begge parter vil jo gerne nå frem til et resultat, og når først vi sidder over for hinanden og ikke diskuterer gennem pressen, så er jeg sikker på, at det nok skal lykkes, siger Flemming Vinther.

Foruden højere løn vil man blandt andet også arbejde for bedre efteruddannelsesmuligheder og bedre forhold for tillidsrepræsentanter.

Og så vil CFU én gang for alle have slået fast, at de statsansatte skal have ret til betalt spisepause.

Tidligere i år fik DR-ansatte medhold i, at de havde ret til betalt spisepause, selv om det ikke står i overenskomsten.

Omvendt mistede ansatte i Skatteministeriet i en anden voldgiftssag i år retten til deres såkaldte kutymefridage på grundlovsdag samt 24. og 31. december.

Dem vil Flemming Vinther og hans forhandlerteam arbejde på at få tilbage.

Først gælder det imidlertid lærernes krav om en arbejdstidsaftale.

Der er nemlig indgået en musketered blandt kommunale, regionale og statslige lønmodtagere, som kan blokere for de øvrige forhandlinger, hvis ikke de skrider fremad.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

1,2 mio. danske passwords lækket på...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Wozniacki bedre rustet end tidligere:...
bt.dk
Pernille Skipper står foran sit livs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx